-
El
Claus Søgaard Poulsen, der er direktør i ProCon Wind Energy, er tilhænger af stærke partnerskaber. Det er nemlig bedre at eje 25 procent af en succes end 100 procent af ingenting, mener han.
Hvad er den største udfordring ved at være direktør i en installationsvirksomhed i dag?
Hvilke mål vil du gerne nå med virksomheden?
Vi skal være i top 5 i verden inden for vores kernekompetence. Det er design, engineering og service inden for offshore vind. Helt konkret eltekniske opgaver, HV-arbejde, safety-systemer og commissioning
Hvad er god ledelse i din optik?
Det er der mange holdninger til. For mig handler det om åbenhed, involvering, ansvar og at lytte. Og så handler det også om at gå forrest og fejre succeserne med medarbejderne. Når man har medarbejdere i flere lande, skal man huske på, at din ledelsesstil skal tilpasses forskellige nationaliteter. Der er for eksempel én måde at uddelegere ansvar på i Taiwan og en anden måde at gøre det på i USA.
Hvad siger dine ansatte om dig?
I virksomheden har vi arbejdet rigtig meget med, hvilke signaler vi sender til hinanden med kropssprog og adfærd. Og vi har udarbejdet personlige DISC-profiler (personlighedsprofiler, red.). Så det er italesat, hvordan medarbejderne opfatter mig. De siger, at jeg har et stort drive, er iværksætter og ser muligheder.
Hvad kan gøre dig vred i løbet af en arbejdsdag?
Hvad kan gøre dig glad?
Jeg er et konkurrencemenneske, som kan lide at vinde. Så jeg bliver glad, når vi eksempelvis vinder en opgave. I det hele taget bliver jeg glad på egne vegne, på medarbejdernes vegne og på virksomhedens vegne, når vi sikrer os små og store sejre i virksomheden. Jeg bliver naturligvis også glad, når der kommer en smiley fra en kunde, som roser vores arbejde.
Hvis din virksomhed var en bil, hvad var det så for en?
En Mercedes. Fordi virksomheden er fremtidssikret, robust, driftssikker og miljørigtig. Jeg har kørt Mercedes i 25 år, og det er faktisk en af de mest bæredygtige bilproducenter i verden.
Har du en faglig kæphest, som du gentager igen og igen?
Ja, virksomhedens DNA som er: bedst, ordentlig, smidig og strømlinet. Vi har defineret, hvad ordene betyder, og hvordan de skal efterleves. En af mine andre kæpheste er, at vi skal forstå værdien af partnerskab. Jeg plejer at sige: hellere 25 procent af en succes end 100 procent af ingenting. Man skal ikke tro, man kan det hele. Ofte er det bedre at finde en professionel partner, som har specialkompetence, og så nøjes med en mindre omsætning og begrænset risiko.
Hvis du ikke var blevet direktør i en installationsvirksomhed. Hvad var du så blevet?
Jeg er født og opvokset i en bygge- og entreprenørvirksomhed, så derfor var det naturligt at blive selvstændig. Og hvis det ikke var blevet inden for el, så var det blevet inden for byggeri og ejendomsudvikling.
Hvem skal vi tale med næste gang?