-
El
-
VVS
Madsen & Kastberg gruppen styrker sin markedsposition med jysk-fynsk VVS-afdeling og landsdækkende sprinklerafdeling under navnet Madsen & Kastberg Sprinkler og VVS Teknik A/S.
Den nye afdeling i Odense opstår ud af konkursramte Pilegaard-Henriksen, og overtagelsen er med til at sikre arbejdspladser for tidligere medarbejdere. Det gælder også i ledelsen, hvor velkendte ansigter forbliver vigtige spillere for Madsen & Kastberg Sprinkler og VVS Teknik A/S.
Den tidligere servicechef i Pilegaard-Henriksen Kenni Østergreen bliver partner og afdelingschef for VVS-serviceafdelingen i Odense. Hans medpartner Karsten Jørgensen, der de seneste fire år har arbejdet i Pilegaard-Henriksen som sprinklerautoriseret installatør og direktør for produktionen, forsætter ligeledes nu som afdelingschef for sprinkler med ansvaret for både projektering og tilbud til kunderne.
Muligheden for at skabe flere gode arbejdspladser for nogle af de medarbejdere, der er blevet ledige efter Pilegaard-Henriksens konkurs, betyder meget for Karsten Jørgensen:
- Jeg er glad for at blive en del af Madsen & Kastberg, som er et meget veldrevet og ordentligt firma. Sammen kan vi sikre fynske arbejdspladser til dygtige vvs’ere og håndværkere, siger han og fortæller, at det allerede er lykkedes at ansætte en halv snes gode folk.
Hos Madsen og Kastberg glæder administrerende direktør Brian Kastberg Grün sig til samarbejdet, og pointerer, at udvidelsen ikke bare er et udtryk for ekspansion for ekspansionens skyld.
- Det har egentligt aldrig være et mål i sig selv for Madsen & Kastberg, at vi skulle være store. Derimod har vi fokus på at skabe arbejdspladser, hvor dygtige håndværkere har lyst til at arbejde og gøre sig umage. Efter at Pilegaard-Henriksen gik konkurs, blev medarbejderne fritstillet. Efterfølgende kontaktede Karsten og Kenni os, og jeg er oprigtigt glad for, at de kan se en fremtid sammen med os. Jeg er sikker på, at de passer godt ind i vores kultur, og jeg glæder mig til samarbejdet med dem siger Brian Kastberg Grün.