-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Spørgsmål:
Vi har en lærling, som har været ansat hos os i to år. Han ønsker nu at stoppe sin uddannelsesaftale, fordi han hellere vil være ansat i en anden virksomhed. Hvordan står vi som arbejdsgiver i den situation, hvis vi ikke er interesserede i, at vores lærling stopper?
Svar
En uddannelsesaftale er som udgangspunkt en uopsigelig aftale for både virksomheden og lærlingen – efter endt prøveperiode på tre måneder (skoleophold fraregnet). Det vil sige, at begge parter binder sig i hele uddannelsestiden og ikke kan stoppe ansættelsesforholdet. Dette fremgår af erhvervsuddannelsesloven.
Under ansættelsesforholdet kan der alligevel opstå en situation, hvor lærlingen ønsker at stoppe sit ansættelsesforhold, fx fordi lærlingen gerne vil komme under uddannelse i en anden virksomhed. Den situation vil blive betragtet som en såkaldt ensidig ophævelse, der er i strid med reglerne, og kan give et kompensationskrav for jer som virksomhed.
Hvis I også som virksomhed kan se en idé i, at samarbejdet med lærlingen skal stoppe, kan I indgå en såkaldt gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. I den situation kan I - i modsætning til den ensidige ophævelse fra lærlingens side - ikke kræve kompensation.
Sidst kan I også som virksomhed stå i en situation, hvor I ønsker at stoppe ansættelsesforholdet med lærlingen. Ligesom ved lærlingens ensidige ophævelse, kan der kræves kompensation i den situation – i det tilfælde fra lærlingen eller dennes fagforening over for jer som virksomhed.
Undervisningsministeriet har udarbejdet en skabelon for ophævelse af uddannelsesaftale, der skal udfyldes ved ophævelse, se her:
Når uddannelsesaftalen er ophævet, skal I som virksomhed sørge for at udfylde en erklæring om delvist gennemført uddannelse.
Hvis I står i en situation som ovenstående, kan I kontakte TEKNIQ Arbejdsgivernes, Afdeling - Overenskomst og Jura, for nærmere rådgivning herom.