Luftskiftekrav slækket midt i corona-epidemi

Indeklimaet i landets klasseværelser er langtfra godt, og alligevel slækker myndighederne på kravet til dokumenteret luftskifte. Det opdaterede bygningsreglement, der trådte i kraft ved årsskiftet, stiller kun krav til maksimalt CO2-niveau, når lokalerne er i brug, mens kravet om luftskifte per person er suget helt ud af teksten.

Det sker tilmed midt i en corona-epidemi, hvor skolebørnene netop er vendt tilbage til en hverdag med rekordhøje smittetal. Samtidig ser sundhedsmyndighederne effektivt luftskifte som et centralt våben i kamp mod smittespredning.

- Det er meget underligt, når man alle andre steder forsøger at bekæmpe smitte og sikre en god luftkvalitet, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Forebygger smitte

I Sundhedsstyrelsens egen rapport ”Forebyggelse mod smittespredning” bliver netop luftskifte specifikt nævnt som et værn mod smittespredning, når mange mennesker er sammen i små lokaler i lang tid ad gangen.

- Når aktiviteter afvikles indendørs, kan luftskifte nedbringe koncentrationen af dråber i luften og dermed have en supplerende effekt i forhold til at forebygge smittespredning af ny coronavirus, lyder det blandt andet i rapporten.

Bolig- og Planstyrelsen er uenig i, at der er slækket på kravene til luftskifte i skolerne. CO2-kravet er rigeligt til at fjerne forureninger fra både mennesker og bygningsmaterialer, lyder argumentationen fra styrelsen. Men selvom der stadig er krav om luftskifte i klasseværelserne på baggrund af CO2-niveauet, så er det slet ikke nok til at sikre, at luftkvaliteten er god nok, lyder det omvendt fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

- Der er som udgangspunkt ikke luftskifte ud over grundluftskiftet, før grænseværdien på 1000 ppm CO2 er nået. Det betyder, at eleverne modtager undervisning i den dårligst tilladte indeluft.Tidligere var der et konstant luftskifte per person, selvom grænseværdien for CO2-niveauet ikke var nået, siger Maria Rizzo.

CO2-målingerne kan registrere personbelastningen i lokalet men tager ikke højde for afgasning af materialer eksempelvis og luftkvaliteten i de timer, hvor klasseværelset ikke er i brug.

- Når elever og lærere har forladt lokalerne, så er der ingen krav om luftskifte, så mange af de kemiske stoffer og partikler i lokalet, er der også, når eleverne vender tilbage næste dag, siger Maria Rizzo.

Styrelse: Ingen ændringer

Bolig- og Planstyrelsen har som sagt et andet syn på de ændrede regler. Styrelsen medgiver, at de to tidligere krav er reduceret til et enkelt krav til CO2-indhold i klasselokalerne og daginstitutioner. Men det er ikke ensbetydende med, at der er slækket på kravene til indklimaet i institutioner og skoler, lyder det. I stedet argumenterer man for, at det tilbageværende CO2-krav er mere end rigeligt til at fortsat at sikre frisk luft i lokalerne. Ifølge styrelsen resulterer CO2-kravet typisk i næsten dobbelt så højt luftskifte, som det krav, der blev taget ud, hvilket gjorde det overflødigt. 

At CO2-kravet ikke sikrer luftskifte i alle de timer, hvor der ikke er børn i lokalerne, mener styrelsen ikke er en opgave for bygningsreglementet at styre. Det er i stedet et spørgsmål om styring af anlægget, som eksempelvis kan indstilles til at køre med et lille grundluftskifte uden for åbningstid og så "booste" ventilationen, kort før børnene sætter sig til rette, forklarer Johannes Utoft Christensen, civilingeniør i Bolig- og Planstyrelsen.

- Styring af ventilationsanlæg reguleres ikke af den pågældende paragraf og er dermed ikke blevet ændret i den seneste ændring af bygningsreglementet, udtaler Johannes Utoft Christensen i et skriftligt svar til Installationsmedierne i TEKNIQ Arbejdsgiverne.