-
Industri
-
El
-
VVS
En del af de flade danske tage på erhvervsbygninger har ikke bæreevne og mulighed for konventionelle solceller. Dansk energiselskab investerer nu i ny type lodret solcellepanel med to sider, der er særligt velegnede til flade, grønne tage med lav bæreevne.
Det er det østjyske energiselskab Aura, der har investeret i et norsk selskab - Over Easy Sola – og deres solcellepanel. Panelet vejer mindre end traditionelle solelleanlæg, fordi der er solceller på begge sider af panelet. Samtidig behøver anlægget ikke fast forankring på et fladt tag. Det giver hurtig etablering.
- Vi investerer i en unik løsning på et unikt problem. Det løser et højaktuelt behov inden for grøn omstilling og tagbaserede solceller med et innovativt produkt. Der er en stor efterspørgsel på solceller, men en meget stor del af den eksisterede bygningsmasse er ikke dimensionerede eller egnede til at få fastmonteret solceller af den gængse slags på tagene. Vi tror på, det her er én af fremtidens innovative solcelleløsninger, siger Martin Schorling Overgård fra AURA i Østjylland.
Forventningen er at de første solceller fra Over Easy Solar vil blive stillet op i Danmark i første halvår af 2023.
Stor efterspørgsel
Høje priser på el og ønsket om at bidrage til den grønne omstilling betyder, at rigtigt mange typer virksomheder ønsker at få installeret solceller på deres bygninger. Det oplever medlemsvirksomhederne i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Men en del bygninger er ikke stærke nok i tagkonstruktionen til traditionelle solceller. Derfor er det meget positivt, hvis der kommer nye produkter og løsninger på markedet, som vil gøre solceller til en reel mulighed for flere typer bygningstage, siger chefkonsulent Troels Hartung fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.