Legionella: Sådan kan installatørerne minimere risikoen

Legionellaproblematikken er igen i fokus, fordi Statens Seruminstitut inden for de senere år har konstateret et stigende antal tilfælde af legionærsyge. Indtil videre har det ikke været muligt at fastslå, hvad årsagen til stigningen er. Men når man arbejder med brugsvandsinstallationer, er det naturligvis vigtigt at være opmærksom og følge de retningslinjer, der er beskrevet på området.

I bygningsreglementet BR18 er legionellaproblematikken angivet med flere funktionskrav til brugsvandsinstallationer. Mulige løsninger, der underbygger disse krav, er blandt andet belyst i den nyreviderede Rørcenteranvisning 017, hvor et helt nyt afsnit også omhandler risikovurdering.

Hvad siger Bygningsreglementet?

BR18 § 405

Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så: 1) de kan fungere uden risiko for personers sundhed som følge af bakterievækst, herunder legionella i vandet.

BR18 § 416

Vandinstallationer skal udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen. Det gældera for eksempel rør, armaturer og pakninger.

BR18 § 419

Stk. 5. Ubenyttede installationer skal afmonteres den del af installationen, som er i brug for at forhindre bakterievækst med videre. Afmonteringen skal ske umiddelbart ved afgrening fra den del af installationen, som er i brug.

Hvad betyder dette for mig som installatør?

Som installatør er det dig, der udfører nye vandinstallationer og reparerer eksisterende. Derfor er det også dig, som skal sikre, at der ikke sker en bakteriel forurening af installationen, inden du overdrager den til brugeren. Den problemstilling er blandt andet behandlet i det efterfølgende, som er taget fra den nye rørcenteranvisning 017, der omhandler legionella.

<mr>Hvad er god praksis i forbindelse med installation?

God praksis for at minimere risikoen for forurening under installation og idriftsættelse kan være:

• at sikre, at brugsvandssystemet installeres således, at det minimerer potentialet for mikrobiel kolonisering og vækst.
• at det i forbindelse med udførelsen på pladsen sikres, at materialer, komponenter og rør opbevares således, at der ikke i forbindelse med opbevaringen kommer snavs og lignende ind i disse. Snavs og lignende kan være med til at fremme bakterievækst. Det er muligt at minimere mulighederne for indtrængning af snavs i installationen ved at sikre, at komponenter og rørledninger er passende beskyttet mod snavs inden installation. Dette kan gøres ved at alle komponenter og fittings opbevares i indpakningen fra fabrikanten, indtil de skal anvendes, og at rør er afproppede i enderne.
• at skærevæsken er godkendt og vandudskyllelig, hvis der anvendes gevindrør.
• at installationen inden ibrugtagning skal gennemskylles med koldt vand, så det er sikret, at der ikke er rester af for eksempel køle/smøremidler og snavs i rørsystemet.
• at sikre, at installationen, efter eksempelvis trykprøve med vand, ikke henstår ubenyttet. Hvis installationen ikke kan tages i brug lige efter trykprøven, bør det overvejes, at trykprøvninger udføres med for eksempel luft eller nitrogen.
• at sikre, at de værktøjer, der anvendes i forbindelse med arbejder på vandledninger, ikke er forurenet fra arbejder på tidligere installationer.

<mr>Hvad er kravene til temperaturerne i installationen?

Et varmtvandsforsyningsanlæg skal være indrettet således, at temperaturen, i tilfælde af konstateret bakterievækst, skal kunne hæves til 60 °C. Der er IKKE krav om, at anlægget skal køre konstant med denne temperatur, tværtimod, da dette giver tilkalkningsproblemer. Det almindelige i dag er en beholder og fremløbstemperatur på 55 °C.

I DS 439 er det angivet, at anlæg skal være indrettet, så temperaturen overalt i installationen altid er over 50 °C i den samlede installation, dog ned til 45 °C ved spidsbelastning. Dette betyder i praksis, at anlægget kan køre med en beholdertemperatur på ca. 55 °C og en temperaturforskel i cirkulationskredsen på max 5 °C.

[caption id="attachment_43492" align="alignnone" width="600"] Temperaturforhold, som de bør være i en større varmbrugsvandsinstallation.[/caption]

Risikovurdering af større installationer, hvad er det?

Både i det nye drikkevandsdirektiv, der forventes at blive vedtaget senere i år, og i de allerede udkomne retningslinjer fra WHO, er der angivet vejledninger i, hvordan brugere af større installationer bør foretage regelmæssige risikovurderinger af deres installation. Dette gælder især for installationer på institutioner og tilsvarende, hvor det må forventes, at der er svage beboere.

I den nye Rørcenteranvisning 017, er der indført et afsnit, som nærmere forklarer, hvordan den omtalte risikovurdering bør foregå. Det anbefales blandt andet, at der etableres en gruppe af specialister inden for forskellige områder, som sammen forestår risikovurderingen. Her vil du som installatør og den, der både kender til installationen og til driften af denne, kunne få en central placering.

Risikovurdering i forbindelse med daglig drift

I det efterfølgende er der angivet en række indikationer, som man bør være opmærksom på for at kunne forebygge eller reducere vækst af bakterier i brugsvandssystemerne.

• Dårlig lugt, for eksempel af svovlbrinte (rådne æg). Det gælder specielt efter en weekend, ferier eller anlægsarbejde, hvor der har været lavt vandforbrug.
• Slimdannelse, der viser sig som belægninger i filtre, brusehoveder og rør, og som medfører en lille vandgennemstrømning.
• Utætte lodninger i kobber og rødgods.
• Misfarvet vand, der kan være tegn på korrosionsproblemer eventuelt forårsaget af sulfatreducerende bakterier (mikrobielt betinget korrosion). Korrosion kan på længere sigt resultere i omfattende gennemtæringer.
• Nedsat varmetransmission på grund af bakteriebelægninger på varmefladerne, som kan være årsag til, at der ikke kan opretholdes en passende temperatur i varmtvandssystemet.
• Baderelaterede hudgener, der viser sig ved rødme, kløe eller eksemlignende udslæt på kroppen i forbindelse med badning.

Ved driftsmæssige forhold der giver mistanke om høje kimtal, som kan indikere gode vækstforhold for mikroorganismer, bør der udtages en vandprøve.