-
VVS
Bolig- og Planstyrelsen har udgivet en legionella-guide, der skal vise vejen til at spare på energien uden at sætte sundheden på spil.
Bolig- og Planstyrelsen kommer nu med en guide til at spare på det varme vand på den rigtige måde, så det ikke går ud over folkesundheden.
De senere år har antallet af danskere, der er blevet smittet med Legionær-syge været rekordhøjt. Legionella-bakterien trives ved lavere temperaturer, og derfor er det vigtigt, at der ikke bliver skruet for meget ned for temperaturen på brugsvandet i jagten på at spare både energi og penge.
- Vi skal spare på energien, tjekke at varmeanlægget kører effektivt, skrue ned for temperaturen i opholdsrum og tage kortere bade. Men hold tilbage med at sænke temperaturen på det varme vand. Det kan nemlig øge risikoen for smitte med den farlige bakterie Legionella, skriver Bolig- og Planstyrelsen om baggrunden for den nye guide.
Legionellaguiden.dk giver råd og vejledning til to forskellige målgrupper: borgerne og kommunerne. Som installatør kan du derfor også bruge guiden til en række forskellige kunder, som i et pædagogisk og letforståeligt bliver gjort opmærksom på vigtigheden af at holde en vandtemperatur, der er minimum 50 grader ved tapstedet.
Statens Serum Institut har netop offentliggjort nye smittetal. I 2021 blev 276 registreret smittet i Danmark, hvilket er på niveau med de seneste fem år.