-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Industrioperatør og elektriker ligger højt på listen over de uddannelser, som ledige med ret til forhøjet dagpengesats valgte, viser nye tal.
Ledige med ret til forhøjet dagpengesats under uddannelse søgte i stor stil mod de tekniske erhvervsuddannelser. Det viser en opgørelse, som AE-rådet har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Ud af cirka 1500 ledige med ret til 110 procent dagpenge i løbet af deres erhvervsuddannelse valgte 11 procent at uddanne sig til industrioperatør. 9 procent søgte mod elektrikerfaget, mens tre procent valgte at søge ind på henholdsvis industritekniker, vvs-energispecialist og automatik- og procesuddannelsen. En procent af de ledige valgte smedefaget.
- Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, så har vi brug for alle de gode hænder og hoveder, vi kan skaffe til de tekniske uddannelser. Set i det lys er det rigtig positivt, at så relativt mange ledige har valgt at uddanne sig inden for vores fag, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
I juni 2020 blev det via en midlertidig ordning muligt for ledige over 30 år at tage en erhvervsuddannelse med 110 procent dagpenge. Uddannelsen var målrettet faglærte med en forældet uddannelse samt ufaglærte. Derudover var det en betingelse, at der skulle være gode jobmuligheder efterfølgende.
Fra august 2020 til september 2021 benyttede cirka 1500 ledige sig af ordningen.
Valgt uddannelsesretning |
Personer |
Andel |
Social- og sundhedshjælper |
310 |
20,7 pct. |
Industrioperatør |
160 |
10,7 pct. |
Social- og sundhedsassistent |
150 |
10,0 pct. |
Handelsuddannelse |
130 |
8,7 pct. |
Elektriker |
130 |
8,7 pct. |
Kontoruddannelse |
120 |
8,0 pct. |
Serviceassistent |
90 |
6,0 pct. |
Ernæringsassistent |
70 |
4,7 pct. |
Industritekniker |
50 |
3,3 pct. |
VVS-energiuddannelsen |
50 |
3,3 pct. |
Automatik- og procesuddannelse |
50 |
3,3 pct. |
Gastronom |
40 |
2,7 pct. |
Smedeuddannelse |
20 |
1,3 pct. |
Anlægsgartner |
20 |
1,3 pct. |
Øvrige uddannelser |
140 |
9,3 pct. |
I alt |
1.500 |
100,0 pct. |
Kilde: AE-rådet, Danmarks Statistik