-
El
Flere elbiler giver et øget behov for ladebokse i sommerhusene, lyder det fra både installatører og brancheforening for feriehusudlejning.
Det boomende salg af nye elbiler og danskernes store lyst til at investere i sommerhuse har skabt et øget behov for gode opladningsmuligheder. Det mærker man blandt andet hos elinstallatør i landets største sommerhus-kommune Odsherred.
- Vi får en del forespørgsler på ladestandere, men det har først for alvor taget fart i løbet af foråret, siger Martin Vang Larsen, medindehaver af El-Centret i Højby.
Ladestanderen bliver salgsparameter
Læs også: Mangel på ladestandere skræmmer køber væk
– Der er sket en stor ændring i, hvordan vi bruger vores sommerhuse, og hvad der skal være af installationer. Her ser vi, at flere er begyndt at få installeret elbilladere. Over de seneste ti år er stabilt WiFi blevet et afgørende krav for langt de fleste gæster, og nu ser vi, at rigtig mange gæster fravælger sommerhuse, hvor det ikke er muligt at få ladet elbilen op på stedet, siger Poul Fejer Christiansen, der er vicedirektør i Feriehusudlejernes Brancheforening, i en pressemeddelelse.Kun begyndelsen
Samtidig er det værd at kigge på vores nabolandes udvikling på elbilsmarkedet, hvor Norge længe har været førende. Af samme årsag også stiller større krav til opladningsmulighederne, når de tager på ferie i Danmark. Sidste år satte elinstallatøren fra Odsherred kun en enkelt ladestander op ved et sommerhus, hvilket netop var for en nordmand, men markedet vil vokse de kommende år, vurderer Martin Vang Larsen.
- Jeg tror kun, at vi har set den spæde start i forhold til opsætning af ladestandere ved sommerhusene. Det er ikke på niveau med varmepumperne, men vi får flere og flere forespørgsler på det, siger Martin Vang Larsen.