-
El
-
VVS
Elbilerne bliver i stor stil vraget på grund høj pris og for få ladestandere, viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA.
Elbilerne har det lidt som specielforretningerne: De fleste vil gerne have varerne, men når det kommer til stykket, så handler størstedelen stadig mest i discountbutikkerne. Den forholdsvis høje pris på elbilerne ligger øverst på listen, når danskerne skal forklare, hvorfor de ikke vil købe en elbil.
Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, som har spurgt 2000 borgere om deres overvejelser ved et nyt bilkøb.
69 procent svarer, at elbilerne er for dyre, mens 56 procent mener, at der er for langt mellem ladestanderne. Endelig mener 56 procent ikke, at bilerne kan køre langt nok på en opladning. Undersøgelsen understreger behovet for, at regeringen presser på udviklingen, da transportsektoren er en nødvendig del af den grønne omstilling, mener IDA.
Ingeniørforeningen henviser til, at elbilerne i dag blot udgør 0,5 procent af den danske bilpark. Her er der behov for at se mod Norge, hvor moms- og afgiftsfritagelse på elbiler alene i årets første seks måneder har givet såkaldte 'nuludslipsbiler' en markedsandel på 40 procent, ifølge IDA. Transportminister Benny Engelbrecht (S) har dog i et interview med Politiken for nylig afvist at kopiere modellen, da det er for dyrt i tabte afgifter.
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at der er behov for at sætte skub under udviklingen fra politisk side. Det er økonomisk fordelagtigt nok at skifte benzin ud med el, og derudover kræver det en markant udbygning af nettet af ladestandere. I sine anbefalinger til politikerne er der derfor både forslået kommunale planer for ladeinfrastruktur, ensartet standard for ladestandere og en omlægning af afgifterne, så de grønne løsninger bliver favoriseret.
Læs mere: 4 energirigtige anbefalinger
|