-
Industri
En munter og oplagt kronprins Frederik fik en frisk håndværkersnak med en industriteknikerlærling ved Skills-åbningen i Fredericia torsdag morgen. Det blev en oplevelse for Kasper Bergmann Mortensen, inden han gik i konkurrence.
- Det er en stor oplevelse at stå over for Kronprinsen. Han laver så mange seje ting, men han er helt nede på jorden, når man skal tale med ham. Og det er rigtig godt, at han interesserer sig for håndværk og mit fag – industritekniker, sagde Kasper Bergmann Mortensen kort efter at Kronprinsen med følge var gået videre rundt i messehallen.
Men der blev underbesøget på standen tid til at forklare kronprins Frederik om industritekniker-uddannelsen og fagets rolle på en virksomhed.
- Kronprinsen var især imponeret over, at vi arbejder med så små tolerancer. Da jeg fortalte, at vi arbejder med så små tolerancer, at det svarer til at snitte et stykke papir igennem over 100 gange, var han klart imponeret over, at vi kan arbejde med noget så småt som industriteknikere, sagde Kasper Bergmann Mortensen
Det royale islæt startede allerede ved indmarchen med de 280 deltagere i 45 konkurrencefag. Kronprinsen klappede med under den tunge basmusik, der sendte deltagerne på scenen.
Royal ros
- Det glæder mig at se den gejst og stolthed I viser, når I går over scenen og repræsenterer jeres forskellige fag. Der er god grund til at være stolt over jeres håndværk og jeres uddannelser, sagde Kronprinsen, inden han fyrede konfettikanoner af ud over det store publikum i Messehallerne i Fredericia.
Kronprinsen havde bemærket de olympiske farver i logoet for Skills. Og han lagde vægt på, at de olympiske værdier som ”excellence, friendship og respect” også kan gælde i en konkurrence for dygtige unge håndværkere.
Husk kammeratskabet
- Man skal gå efter at vinde, men ikke glemme at være en god kammerat undervejs, lød de formanende ord fra Kronprinsen til deltagerne, inden de fordelte sig i hallerne og startede det store danske mesterskab i håndværk.
Skills 2023 I Fredericia kører frem til lørdag eftermiddag, hvor vinderne
Til fuld bas og konfetti åbnede Kronprinsen Skills 2023 i Fredericia