-
El
Tavler skal leve op til de krav, der var gældende, da de blev installeret. Men hvilke krav gælder, når du udvider eller flytter en eksisterende tavle?
Når du udvider en tavle uden for den eksisterende kapsling, bliver tavleudvidelsen betragtet som en ny tavle og skal derfor opfylde de nugældende krav både til konstruktion og installation. Dette kan give store udfordringer, da ældre tavler typisk ikke lever op til kravene i den aktuelle standard DS/EN 61439 serien.
Det samme gør sig gældende, hvis du ønsker at flytte en eksisterende tavle. For at flytte tavlen skal den også leve op til de nugældende krav, og dette gælder uanset, om tavlen flyttes en hel eller en halv meter, da der ikke er nogen bagatelgrænse i forhold til dette krav.