-
Industri
Urimeligt lange ventetider på byggetilladelser til altaner har længe været en udfordring i København. Men nu inviterer kommunen løbende altanleverandører til kundemøder for at snakke om aktuelle udfordringer på sagsbehandlinger.
- Disse kundemøder er et godt initiativ. Her kan vores medlemmer inden for altanbranchen få aktuel information og viden fra sagsbehandlere, der giver bedre ansøgninger – og dermed forhåbentlig hurtigere byggetilladelser, siger industrikonsulent Edward Lorentzen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Årets første kundemøde foregår den 12. april kl. 13:00 – 14:30 – og man kan deltage både fysisk til et møde i København, Njalsgade 13 eller være med via Teams.
Emnerne for mødet er følgende:
- Status på byggesager
- Delsager i altansager
- Nyt omkring partshøring i ejerforeninger
- brandmæssige forhold.
- Derudover en status på altanretningslinjerne.
Interesserede kan tilmelde sig hos Jette Geert-Jørgensen på mailadressen XI5Z@kk.dk
Opgiv deltagerantal og om i deltager fysisk eller på teams.