Kommunale fejl rammer fjernvarmekunder

Siden 2013 har det været et krav, at varmeinstallationer skulle have en udeføler, der kan regulere varmeforbruget i huset efter udetemperaturen. Alligevel er der flere eksempler på kommuner, som i op mod syv år fejlagtigt har givet dispensationer til at fravige kravet om såkaldt vejrkompensering. Resultatet er, at husejerne har haft et højere varmeforbrug, end de ellers ville have haft.

- Problemet er, at det koster forbrugerne ekstra på energiregningen, når man ikke opsætter vejrkompensering. Det kan samtidig risikere at ramme husejeren på energimærket ved et senere salg, og endelig er det er uhensigtsmæssigt set med samfundets øjne at bruge mere energi end nødvendigt i en tid, hvor netop energi er en mangelvare, siger Birger T. Christiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har gennem længere tid været i dialog med flere kommuner rundt om i landet, hvor der er konstateret rod i dispensationerne. Det gælder blandt andre Thisted Kommune, hvor der tilbage i 2015 blev givet en generel dispensation på baggrund af en ansøgning fra fjernvarmeselskabet. Først nu er fejlen rettet.

- Det var dengang kommunens vurdering, at dette ud fra et samlet synspunkt var den bedste løsning, samt at det var muligt at give en generel dispensation efter byggelovens §22. Derudover blev det vurderet, at ansøgningen var begrundet med flere forhold, herunder en meget lang tilbagebetalingstid på over 30 år, lyder det i et skriftligt svar fra Thisted Kommune til TEKNIQ Arbejdsgiverne.  

Lav fjernvarme-temperatur ikke nok

Fjernvarmeselskaberne argumenterer typisk for, at de selv laver vejrkompensering på det varme vand, de sender ud til husstandene.

- Vi er så langt nede i forhold til temperaturen, at det ikke har den store betydning at sætte udefølere op ved den enkelte husstand i forhold til at spare på energien, forklarer Søren Højmose Damgaard, der er driftschef i Thisted Varmeforsyning.

Samme argumentation går igen hos Fjernvarme Fyn på baggrund af lignende sager i Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Problemet er bare, at det ikke er en gyldig grund til at fravige reglerne. Det har Bolig- og Planstyrelsen flere gange slået fast siden 2015. Når fjernvarmeværkerne sænker temperaturen, kan det mindske varmetabet, men det er ikke nok til helt at udelade vejrkompenseringen hos forbrugeren, lyder det blandt andet.

Vurderingen er, at vejrkompensering alene kan spare forbrugeren fem procent på varmeforbruget, ifølge Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger.

Når kommunerne giver fejlagtige dispensationer til fjernvarmeværkerne, sender det samtidig et misvisende signal til de installatører, der skal udføre opgaven. Og i sidste ende er det husejeren, det går ud over.

- Samtidig kan det være tungen på vægtskålen, når huset skal sælges, og der er krav om energimærke. I det tilfælde kan det være mange penge, der er på spil. Tommelfingerreglen er, at en bolig falder med cirka 100.000 kroner i værdi for hvert trin på skalaen, man rykker ned, siger Birger T. Christiansen.

Vejrkompensering på varmeanlæg blev indført som et krav i Bygningsreglementet i 2013.