-
Industri
Find inspiration til, hvad der kan lade sig gøre med robotteknologi - og hvordan din virksomhed bedst når i mål med ambitionerne. Kom gratis til ROBOTBRAG 30. maj hos Teknologisk Institut i Odense og mød branchens bedste.
Robotter og automatisering står højt på agendaen i danske virksomheder, men mange virksomheder efterspørger viden, om hvad der kan lade sig gøre, og hvordan de når i mål. TEKNIQ Arbejdsgiverne er igen i år med i samarbejdet omkring Robotbraget for danske virksomheder.
-Robotbraget er en god anledning til enten at komme i gang eller komme videre med automatisering og robotter i produktionen. I Odense kan man få viden og tage vigtige skridt for virksomheden. Der er både faglige oplæg, gratis rådgivning samt mange relevante leverandører at møde på ét sted og på en dag, siger industrikonsulent Edward Lorentzen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Hvis man som virksomhed booker en tid på forhånd er det også muligt at få 30 minutters uforpligtende rådgivning fra Teknologisk Instituts uvildige robot- og automationsspecialister i løbet af dagen den 30. maj.
Lærlinge og studerende
- Du kan i Odense få syn for morgendagens produktions- og robotteknologi, starte en dialog med uvildige automationsspecialister, møde robotindustriens førende udviklere og forhandlere. Altsammen for inspirere Danmarks virksomheder med robotteknologiens mange muligheder og gevinster – og ikke mindst at hjælpe dig med at finde den rette vej i robotlandskabet, så du undgår faldgruberne, lyder det fra Teknologisk Institut, der står bag braget.
Der bliver på ROBOTBRAG'ets dag nummer to sparket gang i en festlig og inspirerende læringsdag. Det foregår fredag den 31. maj 2024 hos Teknologisk Institut i Forskerparken, Odense.
Hands-On
Her kan elever fra erhvervsuddannelser, studerende fra akademier og universiteter samt deres undervisere fra hele landet tanke inspiration til en festlig dag, hvor også robotvirksomhederne kan møde fremtidens arbejdsstyrke.
Som noget nyt i år har man også inviteret en række elever fra 8. klasse fra hele landet, som får mulighed for at udforske teknologiens forunderlige verden gennem workshops og hands-on aktiviteter. Det sker i et samarbejde med LEGO, Danfoss, Novo Nordisk og ErhvervsTanken fra Odense Kommune