Kend dit vand - før du blødgør det

Blødgøringsanlæg bliver mere og mere populære, og der bliver installeret flere tusinde på landsplan om året. Men mange steder i Danmark kan det imidlertid ikke lade sig gøre at reducere drikkevandets hårdhed helt ned til fabrikantens anbefalinger uden at overskride drikkevandsbekendtgørelsens grænseværdi for natrium i drikkevandet på 175 mg/l. Problemet opstår eksempelvis i områder, hvor vandet er hårdt og (i forvejen) har et højt natriumindhold.

Derfor bør installatørerne finde regnemaskinen frem, inden de installerer et blødgøringsanlæg og rådgiver deres kunder. Sådan lyder opfordringen fra TEKNIQ, hvor konsulent Birger T. Christiansen har stødt på problemet i sit daglige arbejde.

– Vi har fået flere henvendelser fra medlemmer, som er usikre på, om det kan lade sig gøre at sætte blødgøringsanlæg ind i en installation. Der er nogle, som har meldt ind, at kunderne stiller spørgsmål til den vandkvalitet, de får, og har spurgt ind til natriumindholdet. Men det her behøver ikke være et problem, hvis installatørerne på forhånd undersøger, hvad de skal i gang med, siger han og fortsætter.

– Udgangspunktet er jo, at installatøren kender vandkvaliteten og -trykket, før han går i gang med en ny installation. For at kunne udføre beregningerne er man nødt til at vide, hvad det er for noget vand, man har med at gøre. Det er installatørerne jo vant til at gøre i forhold til korrosion og installationens funktion. Blødgøringsanlæg er måske et nyt område, hvor der er en specifik øvre grænseværdi, installatøren skal beregne sig frem til.

Simpelt regnestykke

Installatøren skal i princippet blot gøre et simpelt regnestykke, inden han/hun rådgiver sine kunder eller går i gang med en installation:

For at reducere vandet én hårdhedsgrad tilsætter man 8,2 mg natrium pr. liter vand. En fabrikant som BWT anbefaler en hårdhedsgrad på 6 °dH, men gør det også klart i deres brugsanvisning, at der kan være tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at gøre vandet så blødt.

Det kan det heller ikke altid: Hvis man for eksempel som i Stege på Møn, ifølge en vandanalyse pr. 1. februar fra det lokale vandværk, har en hårdhedsgrad på 20 grader °dH, skal man reducere det 14 grader for at nå de anbefalede 6 grader °dH. Det vil sige, at man tilsætter drikkevandet 14 gange 8,2 mg natrium = 114,8 mg natrium. Ifølge vandanalysen er der dog allerede 87 mg/l natrium i vandet, og den samlede mængde natrium pr liter bliver så 201,8 mg/l natrium – hvilket er væsentligt over grænseværdien på 175 mg/l.

Det regnestykke bør man kende, før man rådgiver sine kunder eller installerer et blødgøringsanlæg. For i ovennævnte tilfælde må man så vælge at reducere vandets hårdhed til cirka 9,5 °dH.

I Dalum på Fyn viser vandanalysen fra det lokale vandværk, at drikkevandet har en hårdhed på 15,7 °dH. Det vil sige, at man skal reducere hårdheden med 9,7 grader for at nå fabrikanternes anbefaling. 9,7 gange 8,2 mg = 79,54 mg natrium per liter. I Dalum indeholder drikkevandet 81 mg/l natrium, og så holder man sig med 160,54 mg/l inden for drikkevandsbekendtgørelsens grænseværdi.

Tag fat i den lokale vandforsyning

Installatøren skal i princippet – før han installerer – kende vandets hårdhed og mængden af natrium i det lokale drikkevand, og så skal han regne ud, hvor meget det kan lade sig gøre at reducere vandets hårdhed.

– Rådet fra TEKNIQ er dybest set at tage fat i den lokale vandforsyning og høre, hvad der er den stedlige hårdhed og natriumindhold for at kunne foretage det regnestykke. For hvis man skal ned på det, som flere fabrikanter af blødgøringsanlæg anbefaler på de cirka 6 hårdhedsgrader, så skal man først se, om der er rum til det. Det vil der være rigtig mange steder, men der vil også være steder, hvor man skal passe på. Og hvor man måske skal sige til kunden, at vedkommende godt kan få et blødgøringsanlæg, men man kan ikke sænke hårdheden helt ned til 6 °dH, for så overskrider man grænseværdien, siger Birger T. Christiansen.