Kandidaten blev klejnsmed

En høj uddannelse er ikke lig med jobsikkerhed og en god stabil indtægt. Det måtte Vincent Rosenberg Jensen erkende, da han var færdig med en uddannelse fra universitetet i Odense med en bachelor i engelsk og en kandidatgrad i amerikanske studier.

Arbejdslivet som nyuddannet bød på skiftende vikariater med undervisning på VUC-afdelinger i Sønderborg, Slagelse og på Fyn, hvor han var bosat med sin kone og to små børn. Et vikariat for en vikar på en efterskole blev det også til, men samlet set var den unge kandidat mere arbejdsløs end i arbejde – og endte på kontanthjælp.

Og derhjemme var der en familie, som skulle forsørges.

Voksenlærling og forsørger

- Jeg har aldrig været sønderlig interesseret i håndværk, men smedefaget lød som et fag med masser af muligheder for job her på Fyn - og en stabil indtægt. Det krævede lidt diskussion med min sagsbehandler i jobcenteret, men jeg fik lov til at starte som voksenlærling, og nu har jeg fået mit svendebrev.

Det fortæller den nu 36-årige klejnsmed, som arbejder på at svejse et gelænder, da vi møder ham på Fyns Smedejerns Trapper i Broby, hvor han har afsluttet sin læretid. Familien er flyttet ud af Odense og bor blot et kvarters kørsel fra virksomheden i Haarby.

Vincent møder ind klokken 6 i Broby – og kan derfor hente sine to børn fra skole og børnehave på vejen hjem.

- Jeg skulle lige vænne mig til at bruge hænderne, da jeg kom i lære. Jeg har aldrig som barn leget med værktøj i et værksted. De var helt nyt for mig, imens mange af de unge drenge på erhvervsskolen kom med erfaringer og kendte alle de faglige udtryk. Vi var et par stykker på min alder, men jeg var eneste akademiker på holdet. Og de unge forstod ikke meget af, at jeg havde taget en uddannelse, som man ikke kunne bruge til noget, siger Vincent med et lille skævt smil.

Podcast i høreværnet

Han holder af at stå i sin egen svejse-celle med tegningerne og svejse værn og gelændere og passe sig selv og opgaven. Samtidig går smeden og hører podcast eller radio i høreværnet.

- Mine studiekammerater fra uni har godt nok syntes, at det var et mærkeligt skifte fra akademiker til en smede-uddannelse. Men egentlige startede jeg ikke på universitetet med de store fremtidsplaner og et mål på jobmarkedet. Jeg har ikke fortrudt universitetet, men hellere have et fast job som smed end usikkerheden, manglende indtægter og livet som jobsøgende akademiker, siger han.

Den nye uddannelse har også gjort akademikeren til en bedre gør-det-selv mand hjemme i huset i Haarby, hvor han går og drømmer om at få indrettet et lille værksted til at fikse ting. Et egentligt yndlingsværktøj har han ikke – men en vinkelsliber vil helt sikkert blive et af de første værktøjer i hjemmeværkstedet.

Sofakartoffel

-Tidligere har jeg nok været noget af en sofakartoffel. Jeg fortryder lidt i dag, at jeg ikke var lidt mere praktisk anlagt i min ungdom, siger Vincent.

I omgangskredsen er han ikke den eneste akademiker, der er endt med at lave noget helt andet end uddannelsen pegede på. Én er endt med at arbejde i en brillebutik og en anden arbejder eksemeplvis i et callcenter.

- Hvis min søn senere ikke trives i skolesystemet, så vil jeg anbefale ham at kigge i retning af en erhvervsuddannelse. Det er et godt arbejdsliv med en rimelig løn og masser af jobmuligheder. Samtidig kan man bruge uddannelsen til at læse videre senere. Det er ikke en dårlig start på arbejdslivet, siger Vincent Rosenberg Jensen.

Ingeniør-tanker

Og overvejelserne om at læse videre efter nogle år spøger også lidt i baghovedet hos den nyuddannede smed, der fik topkarakteren 12 for sit svendestykke: Et bålfald i cortenstål med tilbehør, som kan konvertere funktionen til en kuglegrill.

- Jeg går og tænker lidt på at læse til produktions-teknolog eller måske ingeniør på et senere tidspunkt. Men det bliver senere. Lige nu er jeg glad for mit faste job som smed her i virksomheden, siger kandidaten, der blev en glad klejnsmed.