Spørgsmål:
I forbindelse med halloween har byens handels- og håndværkerforening et arrangement med udklædning. Vi har derfor bedt vores medarbejdere tage heksehatte på. En medarbejder afviser det på grund af sin tro. Vi synes det er et hyggeligt arrangement, men ønsker ikke at krænke nogen: Kan medarbejderen nægte at tage heksehatten på?
Svar
Det lyder som en aktiv forening og et festligt arrangement. Som virksomhed bør man dog være opmærksom på, at et krav om f.eks. halloweenudklædning, der umiddelbart kan virke harmløst, kan være mere problematisk for personer med religiøse overbevisninger.
Et sådant krav skal ifølge forskelsbehandlingsloven være objektivt begrundet og have et sagligt formål. Desuden skal kravet være hensigtsmæssigt og nødvendigt.
Hvordan vurderer man så, om udklædning er objektivt og nødvendigt? Lad os se på tidligere eksempler:
Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til en lignende situation, hvor en pædagogmedhjælper på grund af sin religion ikke ønskede at klæde sig ud til en fastelavnsfest.
Her kom nævnet frem til, at kravet om udklædning var en indirekte forskelsbehandling af medhjælperen. Derfor skulle institutionen bevise, at det var hensigtsmæssigt og nødvendigt, at medhjælperen skulle klædes ud. Institutionen oplyste, at det var et generelt krav, at deres medarbejdere skulle fungere som rollemodeller for børnene og deltage i alle begivenheder - uanset deres religiøse overbevisninger.
Men det var mere kompliceret end som så. Pædagogmedhjælperen havde en uge forinden gjort institutionen opmærksom på, at hun ikke kunne klæde sig ud pga. sin religion, ligesom hun foreslog andre opgaver, hun kunne udføre i stedet. Dette afviste institutionen. Herefter tilbød medarbejderen at tage en selvbetalt fridag, hvilket parterne blev enige om.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kravet om udklædning til fastelavnsfesten tjente et legitimt formål om at afspejle samfundets traditioner, og at det som udgangspunkt var hensigtsmæssigt at stille krav om, at ansatte med særlig tilknytning til børnene deltog i fastelavnsfesten. Men ved at afvise pædagogmedhjælperens forslag om alternative arbejdsopgaver, havde institutionen dog ikke påvist, at kravet om udklædning også var nødvendigt uden for selve fastelavnsfesten.
Medarbejderen blev derfor tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr. Hvilket svarer til rundt regnet 9.965 kr. mere end prisen for en heksehat.
Sagen viser, at man som arbejdsgiver skal være opmærksom på krav, der stiller medarbejdere, med eksempelvis religiøse overbevisninger, ringere end andre ansatte, og overveje om der findes alternativer til eksempelvis heksehatte.
Kontakt TEKNIQ Arbejdsgiverne for råd og vejledning, hvis I er i tvivl. Enten ved at spørge KVIQ på TEKNIQ.dk, eller ved at henvende jer til en medarbejder.