-
Industri
Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver en kæmpetragt til Grenå Havn. Tragten er måske Danmarks største af sin art og måler 13 meter i højden og selve tragtåbningen er på størrelse med grundplanet i mange huse.
Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver en kæmpetragt til Grenå Havn. Tragten er måske Danmarks største af sin art og måler 13 meter i højden og selve tragtåbningen er på størrelse med grundplanet i mange huse.
Selve tragtåbningen måler 9,5 x 9,5 meter eller 90,5 kvadratmeter, der svarer til grundplanet på et typisk dansk halvandenplanshus. Selve tragten rummer 160 kubikmeter. Og selv et af de helt store vogntog med en totalvægt på 62 tons kan køre under tragten. På fabrikken i Ålsrode har man forberedt tragten som et kæmpe samlesæt, der er transporteret til Grenå havn, hvor tragten samles.
- Vi har ret store forventninger til at kunne udnytte de erfaringer, vi har fået fra dette projekt, fordi vi ved, at der rundt om på havnene står mange ældre tragte, der trænger til udskiftning. Hertil kommer speditører, foderstoffirmaer og mange andre, der kunne have behov for en udskiftning af deres bulktragt, siger Brian Basse, direktør i Ålsrode Smede- og Maskinforretning.
Tragten er et af de største elementer, som virksomheden har bygget med en vægt på 49 tons.. I alt har projektet krævet næsten 500 timer hos den tekniske tegner og resulteret i 500 tegninger af tragten i alle mulige detaljer.
Se billedserie her:
https://www.aalsrode.dk/da/nyheder/grenaa-havn-faar-kaempe-tragt/