-
Industri
Mangler du faglært international arbejdskraft for at få produktionen til at hænge sammen? Business Region Aarhus sæter nu fokus på tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft. Projektet tilbyder gratis hjælp til virksomheder i hele Østjylland.
Det indebærer følgende:
- Jobopslag med i internationale kampagner målrettet faglærte. Første kampagne starter i februar 2022.
- Nyt ambassadørkorps bestående af faglærte internationale, der allerede bor i Danmark, der kan hjælpe med at tiltrække flere medarbejdere.
- Deltag i workshops og modtag sparring målrettet virksomheder, der mangler faglært arbejdskraft.
Kampagnen er målrettet profiler som:
Smede/pladesmede/svejsere
Maritim/onshore/offshore (fx. maskinarbejder, industritekniker)
El, automation, proces-anlæng i industrien, CNC
Mangler 6 mand
Virksomheden Blunico i Horsens mangler lige som stort set alle andre virksomheder indenfor metal faglærte medarbejdere. Virksomheden har 60 medarbejdere.
-Vi har opgaver til at ansætte fem til seks mand mere. Vi mangler således ti procent, og jeg går og overvejer denne internationale rekruttering. Arbejdskraften findes jo ikke i Danmark. Men det er en betydelige udfordring at rekruttere udlandet, når vi ikke er så store, at vi har en HR-afdeling til at påtage sig opgaven fra ansættelse til integrering og fastholdelse, siger direktør Bo Ulsøe fra Blunico.
Horsens-direktøren peger også på, at produktionen i Danmark er så specialiseret, at det kan kræve op til et års introduktion og uddannelse at gå ind i hele produktionen. Det er en udfordring i forhold til udenlandsk arbejdskraft, der måtte se jobbet som en midlertidig ansættelse.
Det er gratis for virksomheder i Østjylland at være med i kampagnen. Der er deadline for opslag den 7. februar. Mere fakta og kontakt-oplysninger her.