-
Beslagsmede
Skift fra papirkalender til planlægning på pc og mobil, så får du en lettere hverdag. Det mener Agge Kempff-Andersen, der satser på salg af en ny løsning udviklet direkte til beslagsmede.
Det er mere end ti år siden, at Agge Kempf-Andersen som yngre it-mand udviklede en lille kalender-løsning på PC til sin beslagsmede-kammerats mester. Det gav den travle mester, Christian Wilmerskov med fem ansatte overblik over hverdagens opgaver og kundernes bestilling.
-Da det lille system ikke kunne mere, fik jeg en henvendelse fra beslagmeden om at få lavet et nyt system til ham. Og så fik jeg ideen til at lave et produkt til hele branchen af danske beslagsmede i teset for blot et systemt til en smed, siger Agge Kempff-Andersen.
For at få tag i branchen lejede han en stand i et af hjørnerne i den hal, hvor beslagsmedene afviklede DM i Herning og tilbød her at præsentere mulighederne for interesserede smede. 35.000 håndterede ordrer hos Christian Wilmerskov er et af argumenterne for, at der er tale om et system baseret på mange års erfaring i branchen.
Agge Kempff-Andersen driver et IT-konsulentfirma. Her har han afsat en dag om ugen til få planlægningsværktøjet bredt ud i branchen. Systemet har fået navnet Marangu – og man kan selv prøve systemet af på marangu.dk.