
Den nuværende tilmeldingsløsning for installatører ”Installationsblanket” lukker ned pr. 1. juli 2025. Det giver naturligt anledning til spørgsmål omkring den fremtidige løsning. Hør mere på webinar d. 26. marts.
Den 1. juli 2025 lukker installationsblanket.dk. Lukningen betyder, at Installatørerne skal sende tilmeldinger til netselskaberne via andre løsninger. Derfor afholder TEKNIQ et webinar den 26. marts fra 9-10, så man som installatør kan blive bedst muligt klædt på til ændringen.
Programmet er som følger:
- Introduktion til ændringerne og overgangen, som installatører skal forberede sig på
- Overblik over hvilke netselskaber der har valgt at benytte Eltilmelding.dk
- Indsigt i hvordan eltilmelding.dk virker og flowet i løsningen
- Fordelene ved at bruge Eltilmelding.dk sammenlignet med den tidligere Installationsblanket.dk
- Guide til tilmelding og oprettelse af bruger
- Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under webinaret
-
Tilmelding og praktisk information
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Der er tilmeldingsfrist d. 24. marts
Man tilmelder sig via følgende link. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Man vil modtage en mail med link og vejledning.