-
El
-
VVS
-
Industri
Energiforum Danmark efterlyser produkter og koncepter, der bringer os tættere på målsætningen om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Efter endnu en sommer med varme og tørke i hele Europa og med udsigten til en vinter med gasrationering, så er klima-målsætningerne vigtigere end nogensinde før, og det er jagten på de gode ideer og produkter, som letter arbejdet med den grønne omstilling også. Derfor går Energiforum Danmark endnu en gang på jagt efter kandidater til Energiforum Danmarks Innovationspris.
Tidligere er Innovationsprisen givet til en solafskærmning, der udnytter solens energi til køling, et svampe-baseret organisk byggemateriale og en IoT-server, der giver mulighed for at opsamle IoT-data til sine klassiske EMS eller CTS/BMS-systemer uanset produkt eller IoT-netværk.
Næstformand for Energiforum Danmark Niels Boel pointerer, at der ikke er tale om koncepter, der ændrer vores verden grundlæggende, men virkelig gode bud på hvordan vi kan gøre tingene bedre og kommer tættere på 70%-målsætningen
– Det er netop denne type ideer, vi er på jagt efter med Energiforum Danmarks Innovationspris. Nye koncepter/ideer eller produkter, som gør det nemmere, sikrere eller mere motiverende at arbejde med den grønne omstilling.
Der er nu åbent for forslag til, hvem der skal være de tre nominerede til Energiforum Danmarks Innovationspris 2022. De tre nominerede får taletid på Netværkskonferencen d. 1. november og på Energiforum Danmarks digitale platforme op til konferencen. På konferencen vil publikum og et dommerpanel vælge en vinder.
Hvis du vil vide mere om prisen og hvordan man indstiller koncepter, ideer eller produkter til nominering så læs mere her: