-
Industri
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomheder og fagforening kigger på fremtidens kompetencekrav til industritekniker-uddannelsen. Robotter og teknologi stiller eksempelvis nye krav til uddannelsens indhold.
Passer indholdet i den nuværende industritekniker-uddannelse til de krav og forventninger til kompetencer og viden, som virksomhederne i dansk metalindustri efterspørger i fremtiden? Det spørgsmål arbejder en gruppe af repræsentanter fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, DI og Dansk Metal på netop nu. Målet er at være klar med en opdateret udgave af uddannelsen, som de første lærlinge vil møde på erhvervsskolerne fra sommeren 2023.
-Det er vigtig viden vi får i dette arbejde fra de seks virksomhedsrepræsentanter, der sidder med i arbejdsgruppen. De arbejder med deres lærlinge hver dag i produktionen og ved derfor, hvor der er behov for mere viden og flere kompetencer, siger chefkonsulent Johnny Kristensen fra Tekniq Arbejdsgiverne.
Input udefra
Fra TEKNIQ Arbejdsgivernes side har der været repræsentanter fra virksomhederne KP Components A/S, Johnsens Metalteknik A/S og Fasterholt Maskinfabrik A/S.
Fasterholt Maskinfabrik ved Brande har omkring 80 medarbejdere og uddanner løbende industriteknikere i produktionen af landbrugsmaskiner. Afdelingsleder Alex Nielsen sidder med i udviklingsarbejdet af uddannelsen.
- Vi er tilhængere af, at man på trods af automatisering, får lært konventionel bearbejdning under skoleopholdet. Det betyder meget for forståelsen af, hvordan materialerne reagerer på bearbejdning og varme. Når man står ved manuelle maskiner, så har man bedre forståelse og kan bruge det, når man senere skal lære CNC bearbejdning. Derudover ønsker vi mere fokus på måleteknik i første trin af uddannelsen. Det må gerne stå kraftigere i uddannelsen, siger Alex Nielsen.
På det mere avancerede arbejde ved CNC-fræseren har Fasterholt den fordel, at erhvervsskolen Herningsholm benytter samme software som virksomheden. Den oparbejdede erfaring fra skolen kan således benyttes direkte i virksomheden efter skoleopholdet.
- Vi oplever heldigvis, at vores lærlinge generelt lærer meget under skoleopholdet. Der er ikke store udfordringer, siger Alex Nielsen.
Bedre måleteknik
Tina Johnsen fra Johnsens Metalteknik i Guderup på Als har løbende en industritekniker-lærling og deltager i udvalgsarbejdet med at modernisere uddannelsen.
- I min virksomhed oplever jeg eksempelvis, at lærlingene gerne må arbejde mere med måleteknik tidligere på uddannelsen. Kvalitet, måleteknik og tegningsforståelse hænger tæt sammen. Men det kan jo være forskelligt, hvad virksomhederne efterspørger. Programmering, robotter og teknologi er også vigtigt at få mere ind i uddannelsen, siger Tina Joensen, der har ni ansatte i virksomheden tæt på Nordborg.
Tre uddannelser
Man kan afslutte industritekniker uddannelsen som:
Industriassistent – efter 2½ år
Industritekniker maskin – efter 4½ år
Industritekniker produktion – efter 6½ år