Indlæringen ånder ud i landets klasselokaler

Sommerferien er slut og børnene er startet i landets institutioner. Det betyder også at den friske ferieluft skiftes ud med klasseværelser med dårligt indeklima, som risikerer at påvirke deres evne til at koncentrere sig og lære nyt. Underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne Maria Schougaard Berntsen var derfor ude i Bygge- og Anlægsavisen med budskabet om, at det kræver politiske prioriteringer, hvis vi skal vende den dårlige udvikling.

Dårligt indeklima er et velkendt fænomen i landets skoler og flere undersøgelser, tegner et billede af problematiske tendenser, når det kommer til indeklimaet i klasseværelserne. Sidste år viste ”Masseeksperimentet”, som forskere fra DTU blandt andet står bag, de mange problemer, der er med skolernes indeklima. Her overskred mere end halvdelen – 53 procent – af klasseværelserne i undersøgelsen det anbefalede niveau for CO2 i luften. I knap hvert femte klasseværelse var niveauet dobbelt så højt.

Undersøgelser viser også, at det kun er 44 procent af de danske skoler, hvor luftkvaliteten er acceptabel. Til sammenligning er tallet er 84 procent i Sverige.

- Det kan ikke nytte noget, at det er op til den enkelte lærer eller pedel at huske at lufte ud. Det kræver bygningsautomatik og mekanisk ventilation, som automatisk sørger for luftskifte i klasseværelserne, siger Maria Schougaard Berntsen.  

Udviklingen står stille

Det har været en konstant at undersøgelserne viser problematikken, men det har ikke ført til mærkbare ændringer. For Maria Schougaard Berntsen er det den manglende udvikling, der er det mest frustrerende:

- Det værste er næsten, at det har været sådan i mange år, uden der er sket det helt store. Den forrige undersøgelse fra 2014 viste, at 59 procent af klasselokalerne overskred grænseværdien for CO2 i luften, så på ni år er der altså kun sket en marginal forbedring af indeklimaet. Det er ganske enkelt ikke godt nok, siger Maria Schougaard Berntsen.

Samme undersøgelse viser, at det går direkte ud over skolebørnenes præstationsevne, når indeklimaet er dårligt. I takt med at indeklimaet bliver dårligere, får eleverne også svære og sværere ved at suge læring til sig.

- Tendensen har været, at man i høj grad har nedprioriteret eller overset de tekniske løsninger på et forbedret indeklima, når blandt andet skoler har skullet renoveres. Det kan hurtigt blive de synlige løsninger, der får mest fokus, mens de mere skjulte problemer ikke får samme bevågenhed, når der skal uddeles kommunale kroner til renoveringer, hvilket i sidste ende koster i indlæring og i kroner og ører, siger Maria Schougaard Berntsen.

Men der er heldigvis en række muligheder for forbedringer, hvis det prioriteres. TEKNIQ Arbejdsgiverne har følgende anbefalinger til regelændringer og indsatser for forbedring af indeklimaet:

• Lovkrav om maksimalt CO2-indhold i luften i klasselokaler
• Krav om kommunal handlepligt i tilfælde af utilfredsstillende indeklima
• Styrke lovpligtig kontrol af ventilationsanlæg og vedligehold

Det nuværende lovkrav om maksimalt CO2-indhold i luften i klasselokaler gælder kun for nyetablerede klasselokaler, og har derfor marginal effekt.

Derudover bør regelændringerne ikke stå alene, og man bør i samme omgang sætte ind med installation af sensorer i klasselokalerne, så man løbende kan monitorere og sætte ind, når reglerne ikke overholdes.