-
El
Der er stor forskel på, om udligningsforbindelserne til armeringsjern eller rionet i betongulve bliver udført eller ej, og der er ofte tvivl om, hvorvidt det er et ufravigeligt krav, en gråzone eller blot en anbefaling.
I videoen vises et konkret eksempel på et parcelhusbyggeri. Hos installatøren Uggerly Installation A/S forbinder de altid armeringsjernene sammen og forbinder disse til hovedudligningsforbindelsen. Uggerly baserer fremgangsmåden på deres erfaringer og målinger, som indikerer, at betongulvene ikke er effektivt isoleret fra jordpotentialet.
Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen udfører en isolationsmåling med en trefod og opnår samme resultat: at gulvet ikke er et isolerende gulv, og at der derfor er krav om, at armeringsjernet skal være omfattet af hovedudligningsforbindelsen.