-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Indtil der er stemt ja til de nye overenskomster, er det fortsat de gamle satser for blandt andet løn, fritvalgskonto og pension, der skal bruges.
TEKNIQ Arbejdsgiverne har forhandlet otte nye overenskomster i hus med forbundene, og nu er næste skridt, at forbundenes medlemmer skal stemme ja eller nej til forligene.
Indtil de nye overenskomster er endeligt vedtaget, er det stadig satserne fra de gamle overenskomster, der skal anvendes, selvom de officielt udløb per 1. marts 2023.
De nye satser vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2023, og det betyder, at der skal ske en efterregulering, når overenskomsterne er vedtaget.
Mæglingsskitse klar
Forligsmanden fremlagde onsdag i denne uge en mæglingsskitse efter forhandlinger mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Mæglingsskitsen omfatter de overenskomster, hvor parterne er blevet enige om vilkårene for at forny overenskomsten, og skitsen vil danne grundlag for det endelige mæglingsforslag, som Forligsmanden formentlig fremsætter i løbet af weekenden.
Når det sker, vil Forligsmanden samtidig fastsætte en dato for offentliggørelse af det samlede afstemningsresultat. Forventningen er, at det bliver den 12. april 2023.
Hvis der samlet bliver stemt nej til mæglingsforslaget, vil en storkonflikt træde i kraft på 5. dagen efter offentliggørelsen af afstemningsresultatet.
-
Informationsmøder
TEKNIQ Arbejdsgiverne afholder informationsmøder om de nye overenskomster - både fysisk og online. Følgende møder er planlagt:
Aalborg den 12. april –8.00 – 10.00
Silkeborg den 14. april –8.00 – 10.00
Glostrup den 12. april kl. 15.30 - 17.30.
Odense den 13. april kl. 09.00 – 11.00.
Alle medlemmer vil modtage en invitation til møderne i den kommende uge.