-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Mange medlemmer henvender sig til TEKNIQ Arbejdsgiverne i håb om at få hjælp og vejledning i forhold til prissætning. De oplever dog, at forespørgslen er forgæves, og det er der en god grund til.
Selvom mange medlemmer gør opmærksom på, at de har et ønske om vejledning i forhold til prissætning over for kunden, så er det ikke muligt for TEKNIQ Arbejdsgiverne at hjælpe og vejlede medlemmerne på netop det punkt, da det vil have karakter af karteldannelse:
- Ifølge konkurrenceloven er det ulovligt at vejlede medlemmer om prissætning. Så der er en god grund til, at vi Ikke hjælper medlemmerne på den front, siger Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Der er dog mange andre punkter, hvor TEKNIQ Arbejdsgiverne kan være behjælpelige, når det kommer til indtægter og udgifter. For eksempel er der masser af hjælp at hente fra TEKNIQ Arbejdsgivernes eksperter, når det gælder vejledning i lønforhold, statistik samt personaleomkostnings-beregner, der er et værdifuldt værktøj i virksomhedsdriften.