-
El
En tidligere erhvervspraktikant i Vejle El-Service overtager i dag virksomheden.
Efter at Karin og Carsten Jørgensen har drevet Vejle El-Service i 42 år overdrager de valgt at overdrage virksomheden til Hetek ApS med Torben Hedegaard (billedet) i spidsen.
Der er en særlig grund til at det netop er Torben Hedegaard, der får lov at overtage virksomheden.
– Torben var faktisk i erhvervspraktik hos os i sin tid, og det giver både Carsten og jeg en rigtig god følelse, at det netop er ham, der overtager vores livsværk. Vi har aldrig ønsket at sælge til hvem som helst, fortæller Karin Jørgensen.
Egen beslutning
– Det er vores egen beslutning at stoppe nu, vi er henholdsvis 67 og 68 år, og det er dejligt, at det er os selv, der når dertil. Det er også en rar tanke, at virksomheden fortsætter sit liv hos Torben, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at vores mange loyale kunder fortsætter med at være kunder, siger Karin Jørgensen.
Alle medarbejderne hos Vejle El-Service følger med i overdragelsen.
Hetek blev stiftet af Torben Hedegaard i 2006, og i dag er der cirka 45 ansatte på lønningslisten.