-
Industri
Et medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne blev sidst i marts hacket – og 3.500 mails på korrekt dansk blev sendt ud til kunder og samarbejdspartnere.
Et medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne blev sidst i marts hacket – og 3.500 mails på korrekt dansk blev sendt ud til kunder og samarbejdspartnere. Målet var at få modtagerne til at klikke på et indlagt link – formentlig for at kunne overtage modtagerens IT-system. Offeret var El-Gruppen a/s. Onsdag eftermiddag begyndte direktør Bo Jensens telefon at blive rødglødende af opkald fra nær og fjern.
– Jeg fik opkald fra nær og fjern.
– Jeg vil tro, at jeg har talt med omkring 100 mennesker siden klokken 14.30 i går. Det er selvfølgelig hyggeligt nok, men det er også et irritationsmoment for alle parter, siger Bo Jensen, der ejer og driver installationsvirksomheden El-Gruppen a/s i Slagelse.
De mange opkald kom fra uforstående kunder og kontakter, der havde svært ved at forstå Bo Jensens mail med et link til et forslag, de skulle gennemgå. Det havde han egentlig også selv, for han havde aldrig sendt mailen. Det stod derfor hurtigt klart, at hans firmamail var blevet hacket, og it-kriminelle nu forsøgte at lokke oplysninger ud af intetanende kunder eller skaffe sig adgang til firmaets itsystem.
– Forinden undrede jeg mig over, at jeg ikke selv kunne sende eller modtage mails, men it-manden siger, at der er blevet sendt 3500 mails fra min konto mellem klokken 14 og 15, siger Bo Jensen.