-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Kravene til at kunne dokumentere virksomhedens påvirkning af miljøet bliver med en række EU-direktiver virkelighed helt ned i håndværkerbranchen: vvs-installatører, smede og el-installatører skal inden for få år kunne levere fakta og tal i en bæredygtighedsrapportering.
At udvise ansvarlighed omkring samfund, mennesker og miljø har i mange år været en del af en fornuftig måde at drive virksomhed på.
En række EU-direktiver skærper i fremtiden kravene til virksomhedernes evne til at levere data på ESG-området, og i takt med at det nye direktiv om Bæredygtighedsrapportering, CSRD, træder i kraft, vokser krav og forventninger - også til de små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Det medfører, at det bliver forretningsstrategisk afgørende at arbejde med ESG-nøgletal og -rapportering.
Det er derfor en god investering at begynde at forholde sig til en bæredygtig forretning samt de krav til indhold og format for rapportering om bæredygtighed, som vil blive obligatorisk i mange virksomheder inden for en årrække.
I BDO’s kommende webinar sætter vi fokus på ESG i håndværksbranchen, hvor vi vil gå i dybden med vigtigheden af miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed inden for blandt andet el, vvs og metal-fagene.
Webinar gør dig klogere
-
Webinar for håndværksvirksomheder
På et webinar i oktober vil BDO’s ekspert give dig indsigt i, hvordan du kan arbejde strategisk med ESG rapportering, og hvordan det praktisk kan implementeres i din virksomhed. Herudover får webinaret besøg af Lars Søndergaard Pedersen, QHSE & Bæredygtighed Manager ved entreprenørvirksomheden S. P. Jensen A/S, som vil give et indblik i, hvordan virksomheden praktisk arbejder med ESG og bæredygtighed.
Programmet:
- Hvad er ESG?
- 5 trin til at komme godt i gang
- Praktisk case eksempel på ESG fra virksomheden S. P. Jensen A/S.
BDO-Webinaret har en varighed af ca. 1 time afhængig af spørgsmål undervejs, og det holdes den 10. oktober 2023 kl. 9-10.
Tilmelding her:Webinar: ESG i håndværkerbranchen | BDO (nemtilmeld.dk)
Hvad står ESG for?
ESG står for "Environmental, Social, and Governance," og det refererer til en ramme for at vurdere bæredygtige og ansvarlige praksisser i erhvervslivet. Her er en kort forklaring af hver komponent:
Environmental: Området fokuserer på, hvordan en organisation påvirker miljøet. Det inkluderer spørgsmål om klimaændringer, udledning af drivhusgasser, forvaltning af naturressourcer, energieffektivitet og andre miljøaspekter.
Social: Dette aspekt handler om, hvordan en organisation påvirker samfundet og menneskene i det. Det inkluderer spørgsmål om arbejdstagerrettigheder, mangfoldighed og inklusion, samfundsansvar, arbejdspladskultur, menneskerettigheder og samfundsengagement.
Governance: Hvordan er din organisation er styret og ledet? Det inkluderer spørgsmål om virksomhedsledelse, etik, ledelseskvalitet, aktionærrettigheder og gennemsigtighed.
ESG-kriterierne bruges af investorer, virksomheder og andre interessenter til at vurdere og sammenligne virksomheders bæredygtige og ansvarlige praksisser.
Lav dit grønne regnskab
-
TEKNIQ Arbejdsgiverne tilbyder medlemmer adgang til en digital platform fra Valified, der kan generere et grønt regnskab på virksomhedens bæredygtig.