
Epx er den nye ungdomsuddannelse, der skal inspirere flere unge til en faglært uddannelse gennem mere erhvervsrettet undervisning. Men epx må ikke blive på bekostning af de unge, der allerede er afklarede og på vej imod en faglært uddannelse, lyder det fra både en lærlingeansvarlig og TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Regeringens udspil til at reformere ungdomsuddannelserne er et tiltrængt oprør og en vigtig milepæl ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Vi har længe haft et ungdomsuddannelsessystem, der er knækket midt over. Hvor alt for stor en andel af de unge per automatik har valgt det almene gymnasium. Erhvervsuddannelserne har stået i skyggen, og de er blevet nedprioriteret og set skævt til, selvom der beviseligt er både gode job- og karrieremuligheder. Nu får vi et tiltrængt opgør, hvor flere forhåbentligt vælger et liv som faglært til, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Der er meget mere status i at få en studenterhue, end der er i at blive en rigtig dygtig elektriker – og det er en skam.
Husk motorvejen for de målrettede unge
Den nye ungdomsuddannelse, epx, vil være to-årig, og den vil give en studenterhue med grønt bånd. Herefter kan man gå direkte ind på en forkortet udgave af grundforløb 2 på en erhvervsuddannelse.
Epx-uddannelsen er fornuftig i forhold til at få inspireret tvivlerne, vurderer TEKNIQ Arbejdsgiverne. Men reformen hjælper ikke de målrettede unge, der allerede efter folkeskolen ved, at de vil være elektrikere, smede eller vvs’ere.
- Særligt på de tekniske erhvervsuddannelser er der en stor andel, der går den direkte vej efter folkeskolen. De drømmer om at udvikle, installere og producere den grønne omstilling. At gøre en forskel. Dem må vi ikke lade i stikken. Her skal der fortsat være en let vej til at begynde direkte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse - også uden lærepladsen er helt på plads, siger Maria Schougaard Berntsen.
Cirka 20 procent af en ungdomsårgang vælger i dag en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men på de tekniske erhvervsuddannelser som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist og smedeuddannelserne er det op mod 40 procent.
Flere analyser fra blandt andre Concito og AE-rådet har peget på, at der i stigende grad vil være mangel på de faggrupper i løbet af de kommende ti år.

Benny Bo Nielsen, lærlingeansvarlig i Multi-Tech, tager imod den nye epx-uddannelse med kyshånd.
Studenterhuens status må ikke stå i vejen
Og man må i begejstringen over epx ikke glemme de unge, der bare gerne vil være en dygtig elektriker, sådan lyder det fra Benny Bo Nielsen, lærlingeansvarlig i Multi-Tech.
- Det er godt, at man tør gå nye veje og prøve nye uddannelseskonstellationer af. Den eneste måde at drage nye erfaringer er ved at sætte ting i søen. Men det er også vigtigt at huske, at man kun bliver en dygtig elektriker ved at bruge sin faglighed tilstrækkelig mange gange, det må vi ikke glemme, siger Benny Bo Nielsen, Multi-Tech.
Men hvis man kan fange de unge, der normalt ville have taget f.eks. en stx, selvom de egentlig gerne vil arbejde som smed, elektriker eller vvs’er, så er man på rette spor, lyder det fra Benny Bo Nielsen, der har mødt de unge lærlinge både som faglærer - og nu som lærlingeansvarlig i en virksomhed.
- I forbindelse med samtaler med de unge ansøgere virker det til, at der er meget mere status i at få en studenterhue, end der er i at blive en rigtig dygtig elektriker – og det er en skam. Hvis man har fundet en løsning, der favner begge på en ordentlig måde, så er vi nået langt med epx, siger Benny Bo Nielsen.