-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Såvel personer som selskaber har - med nogle få undtagelser - fradrag for alle former for tab på tilgodehavender. Til gengæld er langt de fleste gevinster på sådanne tilgodehavender også skattepligtige.
Denne analyse handler om den moms- og skattemæssige behandling af tab på alle former for tilgodehavender. Såvel personer som selskaber har - med nogle få undtagelser - fradrag for alle former for tab på tilgodehavender. Til gengæld er langt de fleste gevinster på sådanne tilgodehavender også skattepligtige.
Muligheden for fradrag gælder ikke bare for tab på forretningsdebitorer, men også for tab på gældsbreve, pantebreve, obligationer og mellemregninger.
Undtagelsesregler for selskaber
Virksomheder har ikke fradrag for tab på tilgodehavender hos koncernforbundne selskaber. Men selv fra undtagelsen er der undtagelser. Tab på koncernforbundne selskaber kan nemlig fratrækkes, hvis der er tale om forretningsdebitorer eller rentefordringer, og selskaberne ikke har været sambeskattet.
Undtagelsesregler for personer
Personer har IKKE fradrag for tab på følgende typer af tilgodehavender:
Fordringer i danske kroner, som er købt eller på anden måde erhvervet før den 27. januar 2010, medmindre der er tale om forretningsdebitorer eller pengeudlån eller sikkerhedsstillelse, der er foretaget som led i selvstændig virksomhed.
Fordringer på hovedaktionærselskaber, det vil hovedsageligt sige tilgodehavender hos selskaber, hvor kreditor ejer 25 % eller mere af aktierne.
Fordringer på nærtstående familiemedlemmer. Det vil sige ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn samt disses ægtefæller.
Personer har altså fradrag for tab på obligationer såvel som på alle former for private pengeudlån, som ikke er omfattet af ovenstående undtagelsesregler. Der gælder dog en bagatelgrænse, sådan at tab kun kan fratrækkes, hvis dette overstiger 2.000 kr.
Sådan finder du det rette fradragstidspunkt
Når det gælder fradragstidspunktet, er der væsentlig forskel på reglerne for selskaber og for personer:
Selskaber er som udgangspunkt forpligtet til at anvende lagerprincippet for alle fordringer. Som en undtagelse hertil kan selskaber frit vælge mellem lager- og realisationsprincippet i forhold til forretningsdebitorer og koncernmellemværender. I praksis vælger de fleste selskaber dog at bruge lagerprincippet på forretningsdebitorer. Normalt vil det derfor kun være for koncernfordringer, at selskaber bruger realisationsprincippet.
Hvis lagerprincippet anvendes på varetilgodehavender (forretningsdebitorer), vil lagerreguleringen typisk ske med udgangspunkt i den regnskabsmæssige værdiansættelse, da den normalt vil være baseret på en individuel vurdering eller vil være foretaget på basis af virksomhedens erfaringer med tab på debitorer. Med virkning for indkomstår, der starter den 1. marts 2015 eller senere, kan selskaber vælge lagerprincippet for valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Et tilvalg vil også omfatte valutakursændringer på koncernmellemværende, uanset om realisationsprincippet i øvrigt er valgt for disse fordringer.
Endeligt tab
Personer kan som udgangspunkt først fratrække tab på fordringer, når tabet er endeligt konstateret.
Når det gælder tab på forretningsdebitorer, gælder der en særlig praksis for virksomheder med et meget betydeligt antal debitorer. Her godkendes en procentvis nedskrivning. Altså fradrag for tab uden en individuel vurdering af de enkelte debitorer. Størrelsen af nedskrivningen skal i givet fald ske med udgangspunkt i virksomhedens erfaringer med størrelsen af tab på debitorerne.
For børsnoterede obligationer - såvel danske som udenlandske - kan lagerprincippet vælges uden tilladelse fra SKAT. I forhold til de udenlanske børsnoterende obligationer vil valget medføre, at både børskursændringer og valutakursændringer bliver omfattet af lagerpricippet. Alternativt kan lagerprincppet vælges, så det kun omfatter valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta.
Når lagerprincippet er valgt, kan valget kun ændres efter tilladelse fra SKAT.
-
-
Realisationsprincippet og lagerprincippet
Ved realisationsprincippet beskattes gevinster og tab i det år, du sælger beviser, og udbytter beskattes i det år, du får dem. Ved lagerprincippet sker beskatningen årligt af både realiserede og urealiserede gevinster.
Hvad så med momsen?
Momsmæssigt har såvel momsregistrerede personer som selskaber ret til at regulere salgsmomsen ved tab på forretningsdebitorer.
Man skal her være opmærksom på, at en fordring kan skifte karakter - fra et varetilgodehavende til et pengeudlån - hvis kreditvilkårene lempes. Ved pengeudlån er kreditor afskåret fra at foretage regulering af den tabte moms på debitor.
Regulering af salgsmomsen er forbeholdt den virksomhed, der har leveret den momspligtige vare eller tjenesteydelse. Hvis fordringen - tilgodehavendet - er solgt fx til et koncernforbundet selskab, kan køberen ikke foretage regulering, hvis debitoren ikke betaler.
Moms ved tab på forretningsdebitorer kan reguleres, når tabet er konstateret. Konstatering af tab kræver som udgangspunkt, at kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Kravene til dokumentation er ganske strenge.
Lempet praksis
SKAT har lempet praksis for tab på fordringer over 3.000 kr. uden for konkurs og akkord mv., hvor tabet ikke er konstateret ved indenretlige skridt. Der kan herefter - efter en konkret vurdering - ske regulering i salgsmomsen, hvis fordringen kan anses for tabt. For fordringer over 10.000 kr. er det som minimum et krav, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed. For krav under 10.000 kr. accepteres tabet som konstateret, når fordringen har været igennem en intern rykkerprocedure i virksomheden. En procentvis nedskrivning tillades ikke.
I andre tilfælde end de ovenfor beskrevne forudsætter regulering af salgsmomsen, at der foreligger en insolvenserklæring fra debitoren, eller at der har været foretaget forgæves fogedforretning. I forhold til krav mod konkursboer er det tilstrækkeligt, at der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende.
For mindre fordringer under 3.000 kr. er det normalt tilstrækkeligt, at debitoren forgæves er rykket for betalingen, og at handelsforbindelsen er ophørt.