-
El
-
VVS
EL:CON er gået fra en enkelt medarbejder til 60 ansatte i det nordjyske, og udviklingen fortsætter.
Flere opkøb og vækst har resulteret i gedigent vokseværk for EL:CON i Nordjylland. Fra en medarbejder til 60 medarbejdere på bare tre år i virksomhedens nordjyske afdeling er det blevet til.
Selvom den landsdækkende elinstallationsvirksomhed EL:CON med sine godt 1.150 medarbejdere går næsten 40 år tilbage, og i dag har afdelinger i hele landet, er det stadig forholdsvist nyt, at EL:CON har mange medarbejdere i det nordjyske.
- Vi er vokset støt i Nordjylland over de senere år, så vi i dag både servicerer hele regionen og koordinerer og løser en række landsdækkende aktiviteter derfra. Og den styrkeposition regner jeg med, at vi vil udbygge fremover, siger Jesper Knudsen, adm. direktør for EL:CON, i en pressemeddelelse.
I 2018 overtog virksomheden aktiviteterne fra enmandsfirmaet Nordjysk Energiteknik med base i Aalborg. Samme år overtog EL:CON Utility Solutions i Støvring og deres 15 medarbejdere, der er eksperter i arbejde med elforsyningsanlæg.
Året efter fulgte elinstallatøren NT El-service trop med omkring 30 medarbejdere. Siden da har EL:CON samlet de nordjyske aktiviteter på Atletikvej i Svenstrup og hyret flere medarbejdere, så EL:CON i Nordjylland er vokset fra én til knapt 60 medarbejdere fordelt på tre områder: service, forsyning og CTS.