Folkeskolen bør arbejde tæt sammen med erhvervslivet

Inddrag dem i undervisningen og tag på besøg i virksomhederne. Det vil give en større forståelse for arbejdsmarkedet, de tekniske erhvervsuddannelser, karrieremuligheder og videreuddannelsesmuligheder. Det vil få flere til at vælge erhvervsuddannelserne.

  Af Lars Ahm, uddannelseskonsulent, TEKNIQ Arbejdsgiverne  

TEKNIQ Arbejdsgiverne er bekymret over, at tilgangen til erhvervsuddannelserne fortsat ikke lever op til målsætningen for 2020.

Målsætningen om 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025 er fastsat ud fra udsigten til mangel på faglærte. Derfor bør de uopfyldte mål skabe refleksion i kommunerne. Man må spørge, hvad er der sket eller måske, hvad er der ikke sket i de kommuner, hvor man både ligger langt fra målet, og hvor andelen, der vælger erhvervsuddannelser, endda er faldet de seneste år.

Flotte resultater

Vi har alle en forpligtelse til at arbejde for at målsætningerne nås, ellers kommer vi for alvor til at mangle faglært arbejdskraft, der på sigt vil bremse vækst og beskæftigelse. I Ikast- Brande er det lykkedes ved fokus på, hvad erhvervsuddannelserne er, hvilke jobmuligheder der er og ved et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og Folkeskolerne, men vigtigst hvor kommunalbestyrelsen har sat handling bag. Og i Ballerup har kommunalbestyrelsen også sat sig et klart mål, og her har man afsat penge og ressourcer til helt at ændre vejledningen og udfordre automatvalget af gymnasiet. Stor cadeau til de to kommuner og andre, der gør det fremragende.

Men så må vi også have forventning til, at kommunerne deler erfaringer, så kommuner, der har lang vej igen, lærer af de kommuner, hvor man er lykkedes.

Ud i erhvervslivet

I TEKNIQ Arbejdsgiverne mener vi, at kommunerne bør have fokus på at styrke og prioritere den praksis- faglige undervisning i Folkeskolen. Man kan lære om energi og klima ved at læse bøger. Men hvorfor ikke gøre det mere spændende ved at lade eleverne se skolens tekniske installationer og lave en rapport med forslag til konkrete energibesparende tiltag på skolen og beregninger for investeringer og besparelser, hvorefter klassen får besøg en lokal el-installatør, der sammen med eleverne gennemgår installationerne og giver eleverne feedback.

Et andet eksempel er et undervisningsforløb om industri- og robotteknologi, hvor man samarbejder med en smede/industrivirksomhed og efterfølgende besøger virksomheden for at forstå produktionsprocessen og automatiseringen i en moderne industriel virksomhed.

Åben virksomhed

Det er ikke svært at arrangere samspil imellem folkeskole og virksomhed. TEKNIQ Arbejdsgiverne har sammen med Dansk Arbejdsgiverforening i regi af “Åben virksomhed” udarbejdet undervisningsforløb, der introducerer eleverne til smede, industri- og installationsbranchen. Der er online-adgang til materialet, og der ligger undervisningsmateriale, lærervejledninger og vejledninger til virksomhederne om deres opgaver. Så der er ingen undskyldninger for ikke at gå i gang med en mere praksisorienteret undervisning, hvor de unge også møder erhvervslivet face to face.

Kommunerne bør også nøje overveje at bruge erhvervspraktik aktivt. Allerede fra 6. klasse har eleverne mulighed for at komme i praktik, og eleverne har ret til 1 uges erhvervspraktik både i 8. og 9. klasse. Men den ret er ikke noget værd, hvis ikke kommunerne aktivt træffer et valg om at tilbyde erhvervspraktik til de unge og organiserer det i samarbejder med det lokale erhvervsliv.

Tæt samarbejde, tak

I det hele taget opfordrer vi til et tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Inddrag dem i undervisningen og tag på besøg i virksomhederne. Det vil give en større forståelse for arbejdsmarkedet, de tekniske erhvervsuddannelser, karrieremuligheder og videreuddannelsesmuligheder. Vi har brug for kommunerne og Folkeskolernes hjælp, hvis det skal lykkes at uddanne tilstrækkeligt mange faglærte og holde gang i hjulene på det private arbejdsmarked.