-
El
-
VVS
Siden Akkord+ blev lanceret i starten af året, er antallet af virksomheder og brugere af systemet løbende steget markant.
Der er nu mere end 20 medlemsvirksomheder, der bruger systemet, og én virksomhed har mere end 30 brugere. Det samlede antal af projekter er nu oppe på 269 i det nye system.
- Vi oplever en konstant stigning i antallet af brugere og omfanget af akkordprojekter i systemet, siger chefkonsulent Arne Kirkeby fra EVU, som er ansvarlig for udviklingen af Akkord+.
Attraktivt projektværktøj
Akkord+ er designet som en webbaseret flerbrugerløsning med et intuitivt og logisk flow, som guider brugerne gennem akkordopmålinger. Det er nyt, at både arbejdstager og arbejdsgiver kan se akkorden. Systemet kan desuden også håndtere både aftalesedler og en digital skurbog.
Systemet er optimeret til både PC, tablet og smartphone, så uanset om du befinder dig på kontoret, i skurvognen eller på selve byggepladsen, kan du løse den aktuelle opgave med den teknologi, du har til rådighed i situationen.
- Det er vores håb, at vi med et langt mere smidigt og brugervenligt system kan få helt nye virksomheder og brugere til at benytte mulighederne for at anvende opmålte akkorder i Akkord+, siger Arne Kirkeby.
Læs mere om Akkord+ her.