-
Industri
Selvom Danmark for anden gang står midt i endnu en hård nedlukning her i begyndelsen af 2021, er der særdeles travlt hos ODIN Engineering. Trods de ekstraordinære omstændigheder i hele verden det seneste år, har ODIN har gennemgået en yderligere teknologisk udvikling i lyntempo, som næppe var sket uden en pandemi.
Selvom Danmark for anden gang står midt i endnu en hård nedlukning her i begyndelsen af 2021, er der særdeles travlt hos ODIN Engineering. Trods de ekstraordinære omstændigheder i hele verden det seneste år, har ODIN har gennemgået en yderligere teknologisk udvikling i lyntempo, som næppe var sket uden en pandemi.
-Vi har gennemgået fem års teknologisk udvikling i de seneste fem måneder. Kunderne er nu parate til at blive serviceret virtuelt, og alle ODIN’s ansatte mestrer de digitale værktøjer, siger direktør Mads S. Rasmussen og tilføjer:
-Vi kan i mange tilfælde yde support til den anden side af kloden uden at pakke kufferten og hoppe på et fly. Det kræver en anden planlægning og hjælpemidler, men det er i de fleste tilfælde muligt, og stiller naturligvis også krav til kunden i den anden ende.
Faktisk er der stå travlt, at virksomheden nu søger 12 mand ekstra. Størst behov er der for flere industriteknikere.
Covid-19 har påvirket årsregnskabet 2019/20, men Mads S. Rasmussen lægger vægt på, at nedgangen er til at leve med, når teamet som nævnt er intakt og i topform. I regnskabsåret beskæftigede ODIN Engineering gennemsnitligt 54 ansatte (mod 57 året før). Bruttofortjenesten blev 44,0 mio. kr. (mod 60,2 mio. kr. året før). Overskuddet før skat blev 8,9 mio. kr. (mod 21,3 mio. kr. året før).
-Vi er glade for, at vi er kommet igennem med skindet på næsen i et år som dette. Vi står ovenikøbet ekstra godt rustet til fremtiden med nye digitale kompetencer og et medarbejderengagement, der er stærkere end nogensinde. Men vi skal huske at sige tak til vores omverden. Hvis ikke det havde været for hjælpepakkerne, så havde vi ikke kunnet fastholde vores medarbejdere, og så havde det hele set væsentligt anderledes ud både her og også samfundsmæssigt, siger Mads S. Rasmussen.
Men uden hjælpepakkerne havde ODIN ikke kunnet fastholde de højt specialiserede nøglemedarbejdere.
-Vi vil gå langt for at fastholde medarbejderne, men i foråret 2020 var vi forberedt på, at det måske ikke var muligt. Det var ikke rart, men vi lagde en handlingsplan for slemt, værre og værst.
Hjælpepakker gjorde det muligt at holde teamet samlet
Mads S. Rasmussen er glad for, at forårets handlingsplaner ikke skulle føres ud i livet, og han er derfor en varm fortaler for hjælpepakkerne til erhvervslivet. Han mener, at lønkompensationen er et mønstereksempel på, hvad en avanceret samfundsmodel kan udrette:
-ODIN Engineering og andre virksomheder, der normalt tjener penge hjem til det danske samfund, har fået den nødvendige hjælp til at klare sig gennem nedlukningen. Det har været helt afgørende for, at vi hurtigt kunne opruste til den nuværende situation, hvor vores kunder har hårdt brug for os, og alle medarbejdere er i topform og i sving, siger direktøren, der under krisen besøgte samtlige medarbejdere med en gave og en opmuntring afleveret ved fordøren.