-
El
-
VVS
De næste 10 år kommer danskerne til at investere massivt i varmepumper, og derfor stiger behovet for at minimere antallet af fejlinstallationer. Flere krav kan være en del af løsningen.
De cirka 125.000 luft-vand-varmepumper, der installeret i danske boliger og bygninger, blæser over 23.000 tons unødig CO2 ud i atmosfæren årligt, på grund af at de ikke yder optimalt. For den enkelte husejer er det samtidig til at få øje på i privatøkonomien, da der samlet set er et tab på cirka 25.000 kroner per varmepumpe i løbet af en vurderet levetid på 18 år. Det viser beregninger, som TEKNIQ Arbejdsgiverne har lavet på baggrund af tal fra Energistyrelsen og Teknologisk Institut.
Læs også: Hver tiende varmepumpe installeres med fejl
– Det bedste forbrugerne kan gøre, er at vælge en dygtig installatør, der har specialiseret sig i varmepumper. Det kan nemlig blive dyrt at spare på kvaliteten i installationen, siger Troels Hartung, der er energipolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
300.000 om ti år
– Myndighederne skal træde i karakter og sørge for regler og krav, da man ikke kan forvente, at forbrugerne skal kunne gennemskue det her selv. Branchen skal stå for uddannelse og opkvalificering, siger Troels Hartung.
Læs også: Undersøgelse: Disse fejl er hyppige i varmepumpe-installationer
Krav til viden
Arbejdsgruppen for bygge- og anlæg foreslår følgende:
- Styrk den eksisterende serviceordning for varmepumper, så den årlige service også fokuserer på optimal drift.
- Gør det til et krav i Bygningsreglementet, at installatører af varmepumper har kompetencer svarende til VE-godkendelsesordningen for at udføre installationen.
- Varmepumper skal være installeret af VE-godkendt virksomhed for at få offentligt tilskud.
De forventede 300.000 varmepumper vurderes at kunne reducere elforbruget med cirka 280 millioner kWh og 56.000 tons CO2 årligt, hvis de er korrekt installeret.