-
VVS
På fire år er antallet af optagne på fuldtidsstudiet til installatør skrumpet med en tredjedel. TEKNIQ Arbejdsgiverne vil derfor gå i dialog med branchen og erhvervsakademierne for at få vendt udviklingen.
I 2018 blev 153 optaget på fuldtidsstudierne til el- og vvs-installatør på landets erhvervsakademier. I år er det nede på 104, hvilket svarer til et fald på 32 procent.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet, hvilket er værd at tage seriøst, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Vi ved, at kravene til installatørerne kun vil fortsætte med at stige i de kommende år. Derfor er det vigtigt at fastholde et højt uddannelsesniveau, hvilket vi nu vil gå i dialog med både branchen og erhvervsakademierne om, siger Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Det skal dog nævnes, at der hvert år er et efteroptag på uddannelserne, så der reelt er flere, der starter studiet i september måned. Derudover er der også et vinteroptag på nogle erhvervsakademier.
Flere fag på fuld tid
Fuldtidsstudierne til installatør er suppleret af muligheden for at tage uddannelsen på deltid, hvilket har været populært i branchen. På vvs-installatør er antallet af kursister mere end fordoblet fra 2016/2017 til 2020/2021, hvilket er de senest tilgængelige tal. (Se faktaboks nederst). El-installatørerne har oplevet en endnu mere eksplosiv vækst, som toppede i 2018/2019, men stadig har mere end tre gange så mange studerende nu som i 2016/2017.
Læs også: Installatør på deltid storhitter
Det er en meget positivt, at deltidsuddannelsen har haft så stor succes i branchen, da det også med til at hæve det samlede uddannelsesniveau. Samtidig er det et godt værktøj for virksomhederne i forhold til at tænke fastholdelse og karrieudvikling af medarbejderne, mener TEKNIQ Arbejdsgiverne. Til gengæld er der fag, som man kun får på fuldtidsuddannelsen.
- Det drejer sig blandt andet om forretningsledelse, økonomi og jura, så for at opnå det højest mulige uddannelsesniveau i branchen skulle vi helst have fremgang på både deltids- og fuldtidsuddannelserne, siger Jørgen Prosper Sørensen.
Antal studerende på installatør - fuld tid
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
|
---|---|---|---|---|---|
Installatør (samlet) |
153 |
117 |
115 |
125 |
104 |
Vvs-installation |
57 |
52 |
49 |
42 |
35 |
El-installation |
96 |
65 |
66 |
83 |
69 |
Antal studerende på installatør - deltid
2016/2017 |
2017/2018 |
2018/2019 |
2019/2020 |
2020/2021 |
|
---|---|---|---|---|---|
Installatør (samlet) |
452 |
1.035 |
1.460 |
1.481 |
1.301 |
Vvs-installation |
234 |
402 |
451 |
482 |
553 |
El-installation |
218 |
633 |
1.009 |
999 |
748 |