-
Industri
I årets første tre måneder er antallet af aftaler på industriområdet faldende - bortset fra aftaler for landbrugsmaskinmekanikerne.
I årets første tre måneder er antallet af lærlingeaftaler på industriområdet faldende.
Eksempelvis så er antallet af uddannelsesaftaler på smedeuddannelsen faldet med 15,7 procent, på industri-tekniker-uddannelsen med 30,3 procent og på skibsmontør-uddannelsen med 33,3 procent. Til gengæld er der sket en stigning hos entreprenør- og landbrugsmekaniker-uddannelsen på 26,5 procent.
-Det er nok et meget godt billede på den usikkerhed, der stadig hersker i industrien oven på coronakrisen. En stor del af virksomhederne her er afhængige af eksporten til udlandet, som endnu ikke for alvor er kommet i gang igen, samtidig med at stigende råvarepriser presser mange virksomheder. Så selvom faldet i antallet af nye lærlinge er uheldigt, er det ikke den store overraskelse, vurderer underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne.