-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
-
Industri
Det er stadig muligt at søge rejselegat fra Stillinges Fond, der giver mulighed for at tage ud i verden og videreuddanne sig. Alt det kræver er, at man er en ung, uddannet håndværker, og at man er nysgerrig efter endnu mere viden.
Den 1. marts er der frist for at søge om rejelegatet fra Stillinges Fond, som giver en unik mulighed for at tage ud i verden og dygtiggøre sig inden for sit fagområde. Hvis man har en dygtig ung medarbejder, der er videbegærlig og har mod på mere, er det helt oplagt at opfordre vedkommende til at søge legatet. De kan få værdifuld viden, som fremadrettet kan komme virksomheden til gavn. Det mener Tina Voldby, underdirektør for uddannelse i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- Det er de nysgerrige, dygtige og videbegærlige talenter, der skal være med til at føre de tekniske brancher videre. Legatet er en oplagt mulighed for at komme ud i verden og se, hvad ens branche har at byde på, og jeg kan kun opfordre vores medlemmer til at prikke deres relevante ansatte på skulderen, siger Tina Voldby.
Alt det kræver at ansøge, er, at man er en ung, uddannet håndværker, og at man er klar til at tage ud i verden.
Fondens bestyrelse tildeler især støtte til unge håndværkeres videreuddannelse i udlandet, samt gruppers studieture til udlandet.
-
Sådan ansøger man
Man kan ansøge om støtte gennem dette elektroniske ansøgningsskema.
Fondsbestyrelsen foretager en konkret vurdering af alle ansøgningerne, herunder en vurdering af om ansøgers personlige forhold opfylder kriterierne i vedtægterne. Alle ansøgninger vil blive behandlet løbende.