-
Industri
Regeringen og samtlige partier i Folketinget er blevet enige om en Brexit-kompensation på i alt 775 mio kr til at afbøde konsekvenserne for især SMV’ere. Fiskeriet og følgeindustri får samtidig 1.300 mio kr i kompensation.
Den danske eksportandel til Storbritanien over de seneste år er faldet fra ca. ni pct. til ca. seks pct. på grund af Brexit. Men Storbritannien er stadig et af de vigtigste markeder for danske virksomheder. Eksport-faldet indikerer også, at der er et stort eksportpotentiale som kan opnås, hvis danske virksomheder klarer udfordringerne med BREXIT.
Grøn eksport
- Derfor er det meget glædeligt, at Regeringen sammen med resten af Folketingets partier har indgået en aftale om, hvordan virksomhederne kan hjælpes gennem deres udfordringer med BREXIT. Særligt glædeligt er det, at man vil styrke den industripolitiske indsats for at styrke eksporten af grønne og digitale løsninger, siger chefkonsulent Alexander Ulrich, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Bred aftale
Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten Det Konservative Folkeparti, Frie Grønne, og Kristendemokraterne indgik den 13. januar en aftale om udmøntningen af Brexit-tilpasningsreserven for den del af dansk erhvervsliv, som ikke omfatter fiskeriet. Med aftalen udmøntes reserven på ca. 775 mio. kr. gennem tre overordnede udmøntningsprincipper; omstillingsindsatser, myndighedsindsatser samt direkte kompensation til virksomhederne. Alle indsatser har til formål at afbøde de negative konsekvenser af Brexit for dansk erhvervsliv, særligt for SMV’er.
-Aftalen skal nu udmøntes og vi forventer at de konkrete tiltag vil blive kommunikeret gennem Virksomhedsguiden.dk, siger chefkonsulent Alexander Ulrich.
De to højest prioriterede områder er ifølge aftalen digitalisering/e-handel samt eksportfremme/internationalisering.
Se hele aftalen her:
Bedre sagsbehandling
TEKNIQ Arbejdsgiverne savner dog et område i den nye aftale:
-Storbritanien er en stor handelspartner og derfor er der helt naturligt også mange englændere, der bor og arbejder i Danmark – fra det perspektiv kunne man have ønsket en klarere prioritering af midler til sagsbehandling af arbejds- og opholdstilladelser, siger Alexander Ulrich.