-
El
75-procentsreglen blev slettet ved årsskiftet – men bliver snart erstattet af en ny dansk særregel.
Som elinstallatør har det gennem mange år været enkelt at dimensionere en ny installation. Hvis installationen ikke blev belastet med mere end 75 procent af den maksimale strøm, behøvede man ikke at lave detaljerede beregninger, når kabler skulle fremføres samlet. Så regnede man ikke med, at der var nogen risiko for overophedning.
I dag er både kabler og installationer helt anderledes end dengang, da 75-procentsreglen blev taget i brug. Kabler er blevet tyndere og mere effektive, og vi bruger installationerne på andre måder end dengang, da der blot blev tilsluttet nogle lamper eller en kaffemaskine. El spiller en langt større rolle i vores hverdag end tidligere, mange af os har fået egen elproduktion med solceller på taget, og vi har fået flere produkter, der giver en kontinuerlig belastning, for eksempel når vi oplader elbiler i carporten.
Overgangsperiode er slut
Også efter den dato har vi haft en genvej, når vi skulle dimensionere installationer. 75-procentsreglen har været tilføjet som en såkaldt Special National Condition (SNC) i standardserien HD 60364, og under nogle forhold har det været muligt at bruge en 70-procentsregel.
Særregel slettes og der kommer en ny
Der bliver dog en enkelt undtagelse, der snart kan findes som en ny SNC i HD 60364-serien. Hvis der skal laves en mindre udvidelse af en eksisterende installation, behøver man ikke kende belastningen på de eksisterende kabler, hvis man ved, at belastningen ikke er højere end 70 procent i maksimalt tre timer ad gangen. I så fald må der udvides med en enkelt strømkreds op til 16 A dimensioneringsstrøm og med et ledertværsnit på max. 4 mm2.
Tid til at gøre arbejde færdigt
Der er også en frist til at gøre en installation færdig, hvis den er projekteret inden 1. januar 2020 ud fra standardserien HD 60364 og den danske SNC (70/75-procentsreglen). I så fald er der tre års frist til at få installationen gjort færdigt efter de regler, som den er projekteret efter. Man skal dog sørge for, at lederes tværsnit i alle tilfælde er fastlagt ud fra deres højest tilladelige ledertemperatur.