-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Ny virksomhedsguide gør det nemmere at lægge en bæredygtighedsstrategi og få styr på de forskellige lovkrav på området.
Erhvervsstyrelsen har lavet Virksomhedsguiden, der kan hjælpe virksomheder med at leve op til stigende krav om bæredygtighed. Det er en digital mulighed for at orientere sig i begreber som due diligence, ESG og generel ansvarlig virksomhedsadfærd. Værktøjet giver mulighed for at lave en strategi, få overblik over de lovkrav, der er, når det gælder bæredygtighed, og meget mere.
Det kan være både besværligt og føles uoverskueligt for især mindre virksomheder at finde rundt i, men på grund af kommende lovkrav fra EU, der rammer de større virksomheder, er det et uundgåeligt markedsvilkår. Processen er i gang, og nu handler det om at finde de bedste løsninger. Her kan Virksomhedsguiden være en god hjælp.
- Arbejdet med bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift er vigtigt, og kravene bliver helt sikkert skærpet, både fra lovgivningen og markedet, og påvirker også de mindre og mellemstore virksomheder. Derfor er det godt med værktøjer, der hjælper virksomhederne i gang eller videre med bæredygtighedsarbejdet. Virksomhedsguiden er derfor et godt supplement til det inspirationsmateriale om bæredygtighed, der i forvejen ligger på TEKNIQ Arbejdsgivernes hjemmeside, udtaler Bjørn Hove, bæredygtighedskonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.