Få fingre i de unge før gymnasiet

- Det handler om at så et frø tidligt, så vi kan forklare, at en EUD ikke begrænser dem i uddannelsesvejen fremadrettet – tværtimod, siger Per Have, direktør i Salten El.

Hos den midtjyske installationsvirksomhed har man gode erfaringer med at have de unge folkeskoleelever med på arbejde. Og chancerne for at erhvervspraktikanten vender tilbage til de tekniske fag er store, fortæller Jørgen Prosper Sørensen, chef for uddannelse og arbejdsmarked i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

- Vi ved fra vores medlemmer, at mange af deres lærlinge tidligere har været ude i erhvervspraktik enten i branchen eller sågar i samme virksomhed. Så det er noget der gør en forskel, hvis man vil have de unge til at gå i en faglært og teknisk retning fremadrettet, siger Jørgen Prosper Sørensen.

Hård konkurrence

I en tid med mange karrieremuligheder og konstant kamp om de unges opmærksomhed, kan en konkret oplevelse som erhvervspraktik være med til at gøre en forskel.

- Vores bedste rekrutteringsflade er at fastholde lærlinge efter uddannelsen. Og hvis vi skal have flere lærlinge, er vi nødt til at nå de unge endnu tidligere, så vi sørger for, at de får smag på faget og starter på en erhvervsuddannelse. Groft sagt kan man sige, at vi skal have fat i dem, før forældrene præger dem til en gymnasial retning, siger Per Have, direktør i Salten El.

En ting er villigheden til at tage erhvervspraktikanter ind. Noget helt andet er, om de unge henvender sig. Her kan man f.eks. gøre som Mie Asp Christophersen, direktør i Jens Christophersen, der i sidste uge tog på den lokale skole til karrieremesse.

Har effekt på den lange bane

Fra 2025 bliver mulighederne for at tage elever i erhvervspraktik endnu bedre, fordi det bliver lovpligtigt for kommunerne. Det glæder Jørgen Prosper Sørensen, der håber, at dette resulterer i endnu flere erhvervspraktikanter i det tekniske erhvervsliv:

- Det er klart, at der også er udfordringer ved at have en eller flere erhvervspraktikanter med på job. Det kræver ekstra af både virksomhedens ledere og medarbejdere, og man skal have helt styr på, hvilke opgaver, praktikanten må udføre, så forløbet er både inspirerende og sikkert. Men gevinsten ved at åbne de tekniske erhverv op for nye generationer kan ikke undervurderes. Og din næste erhvervspraktikant kan blive din bedste elektriker få år senere, siger Jørgen Prosper Sørensen, chef for uddannelse og arbejdsmarked i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Og i Them hos Salten El lader de sig ikke afskrække af den ekstra planlægning, der følger med, når man har en folkeskoleelev med på job i en uge:

-Vi er klar til at tage flere elever i praktik. Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, så det ikke belaster vores medarbejdere for meget i deres arbejdsopgaver. Men overordnet er det en win-win, især på den lange bane, siger Per Have, direktør i Salten El.