-
El
-
VVS
Takster og gebyrer for at komme af med dit erhvervsaffald varierer meget fra kommune til kommune, viser en ny opgørelse.
Man skulle tro, at det ville være billigst at komme af med sit affald hos sin nærmeste genbrugsplads. Sådan forholder det sig dog ikke nødvendigvis, viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri. Der er nemlig vidt forskellig praksis og gebyrpolitik i de enkelte kommuner.
I 47 kommuner skal virksomhederne betale hver gang, de benytter genbrugspladsen - og her varierer gebyret meget. I Jammerbugt Kommuner koster 312 kroner for en bil op til 3.500 kilo at aflevere erhvervsaffald på Pandrup genbrugsplads. Men hvis man kører bare 20 kilometer til Løkken genbrugsplads i Hjørring Kommune, er prisen 167 kroner. Altså næsten halv pris.
I syv kommuner har de udelukkende abonnement. Det er godt, hvis man ofte besøger genbrugspladsen - men hvis man er en sjældnere gæst, bliver det dyrt. Eksempelvis tager Varde Kommune 1.284 kroner for 30 dages adgang for virksomheder med op til én ansat. Prisen på abonnementet stiger så i takt med antallet af ansatte.
Syv kommuner har betaling pr. gang efter vægt - eksempelvis i Nyborg Kommune - mens 44 af landets kommuner har en kombination, hvor man enten betaler abonnement eller et gebyr pr. gang,