-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Fem gode råd kan forhindre mange arbejdsulykker. Virksomheder, der arbejder systematisk med sikkerheden, har nemlig færre uheld og dermed lavere sygefravær. Arbejdstilsynet er netop nu ude med gode råd til medarbejdere og ledelse på plakater til værkstederne - målrettet de farlige fiksere.
- Jeg kan sagtens lige fikse en fejl, mens maskinen kører.
Lige i situationen på værkstedet kan det måske virke som den hurtigste og mest effektive måde at løse fejlen. Og det går ofte også godt. Lige indtil den dag ulykken sker.
4 pct. af ulykkerne i branchen handler om, at medarbejdere får klemt eller mast legemsdele i maskiner. 3 pct. af ulykkerne sker ved udslyngning af genstande eksempelvis fra maskiner, viser tallene fra 2023.
Derfor sætter Arbejdstilsynet med to plakater fokus på sikkerheden i metalvirksomhederne og på værkstederne med en enkel kampagne bygget op om fem gode råd til ledere og fem gode råd til medarbejdere.
Følger man disse enkle råd som virksomhed og medarbejder, så kan det gøre en stor forskel ifølge chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- I virkeligheden skal der ikke så meget til for at forbedre sikkerheden. Sørg for at overholde eftersyn af maskinerne, og tal løbende om sikkerhed. Samtidig er det vigtigt med en fast procedure, hvis der opstår fejl på maskinerne, siger Katrine Nordbo Jakobsen.
Fem gode råd til ledere:
Ulykker ved maskiner kan være alvorlige for de implicerede. Men de er langt fra de hyppigste. De fleste ulykker i metalbranchen handler stadig om forstuvninger og forstrækninger. Det kan medføre fravær, men ikke alvorlige mén for medarbejderne.
- Sikkerhed omkring maskiner er vigtigt. Men man må ikke glemme at tænke på indretning og oprydning i virksomhederne, fordi det har betydning for de mest almindelige og mindre uheld, som giver fravær, siger chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
BFA Industri har lavet en digital værktøjskasse, som er tilgængelig online. Den er fuld af fuld og forslag, ideer og værktøjer til bedre sikkerhed: Vejen til bedre sikkerhed.
Fem gode råd til medarbejderne: