-
El
-
VVS
Tabte arbejdsopgaver for flere hundrede tusinde kroner. Det er konsekvensen for jyske elinstallatører efter nedlukningen af minkbranchen.
[caption id="attachment_47661" align="alignright" width="283"] Claus Pinholt er en af de installatører, der mister omsætning efter nedlukningen af minkbranchen.[/caption]
Tabte arbejdsopgaver for flere hundrede tusinde kroner. Det er konsekvensen for jyske elinstallatører efter nedlukningen af minkbranchen.
Minkbranchens nedlukning trækker også spor ind i installationsbranchen. Det mærker blandt andre Claus Pinholt, der driver Pinholt El-installationer i det midtjyske.
- Alt i alt med både alarm- og sikringsopgaver samt den almindelige el-vedligeholdelse vil jeg vurdere, at vi har en omsætning på 600.000 kroner plus moms på minkfarmene, siger indehaver Claus Pinholt.
Han betegner minkfarmene som det rene ’Fort Knox’, når det kommer til sikringen af de dyrebare skind. Af samme grund er det heller ikke småting, der er investeret i at lave dem så sikre som muligt. Alarmsystemet kan nemt løbe op i 30.000-50.000 kroner, og dertil kommer en mekanisk sikring, som virksomheden også arbejder med. Det handler om forstærkninger af døre, vinduer, vægge og låsesystemer, hvilket kan løbe op i 50.000-100.000 kroner. Endelig er der selve driftsaftalerne på alarmsystemerne, hvilket beløber sig til mellem 5000 og 6000 kroner.
- Da minkbranchen var rigtigt oppe at ringe for år tilbage, havde vi 25-30 kunder. I dag har vi ingen, siger Claus Pinholt.
Udover sikring er der almindeligt elinstallationsarbejde i form eksempelvis vandings- og udsugningsanlæg samt foderautomater. Claus Pinholt er ked af miste de gode kunder, hvilket også får ham til at genoverveje sine forretningsområder.
- Vi skal ikke til at fyre folk på grund af det her, men vi risikerer at droppe sikring som forretningsområde, siger Claus Pinholt.
Trofaste kunder forsvinder
- Vi har lavet meget ekstraarbejde, som blandt andet handler om overfaldstryk og videoovervågning. Hvis vi tæller alt det med, så kommer vi op over en halv million kroner, siger Johnny Bisgaard.
Elvirksomheden har heldigvis travlt og skal ikke ud at fyre folk på den baggrund, men alligevel er Johnny Bisgaard trist over situationen på minkavlernes vegne.
- Vi har arbejdet med minkfarme i 23 år, og nogle af dem har vi haft som kunder lige siden. Det er trofaste kunder, som jeg er ked af at se gå ned med flaget, siger Johnny Bisgaard.
Alle mink i Danmark blev beordret slået ned af hensyn til risikoen i forbindelse med en ny variant af covid19. Senere viste det sig dog, at politikerne ikke havde den fornødne hjemmel i lovgivningen til den operation, hvilket kostede fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. Tilbage står striden om økonomisk kompensation til minkavlerne, hvor parterne endnu ikke har landet en aftale.