Elinstallationer i haller er fyldt med fejl

I løbet af 2020 førte Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med elinstallationerne i 98 danske idrætshaller, svømmehaller og badelande. Kun seks steder var alt ok. 31 steder blev der givet påbud om at få bragt elinstallationer i orden, og 61 steder blev der vejledt om, hvordan elinstallationerne skulle ændres, så de lever op til de krav, der stilles i lovgivningen. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen på sin hjemmeside.

I de haller, hvor der blev givet påbud, var der forhold, som kunne udgøre en fare for ansatte eller brugere i idræts- eller svømmehallen. For eksempel var den faste installation ikke forsvarligt vedligeholdt i 13 haller, så der for eksempel kunne være risiko for kortslutning og brand.

– Både i idrætshaller og svømmehaller bliver elinstallationer og armaturer udsat for hårdhændet behandling i mange timer hver dag, og i svømmehaller skader den fugtige, varme klorluft også installationerne. Så det er vigtigt, at der bliver holdt øje med installationerne og at de løbende bliver vedligeholdt af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, siger teknisk sagsbehandler i Sikkerhedsstyrelsen, Steen Søgaard, i en nyhed på sik.dk.

Én elfejl kan mørkelægge hallen

I 14 idræts- og svømmehaller viste Sikkerhedsstyrelsens tilsyn, at belysningen ikke som krævet var fordelt på flere grupper i eltavlen eller havde mere end én RCD (fejlstrømsafbryder).

– Det er et krav i ellovgivningen, at én elfejl ikke må kunne mørkelægge et helt lokale som for eksempel en idræts- eller svømmehal og skabe ulykker eller panik blandt dem, der er i hallen. Derfor skal installationen være fordelt på flere sikringsgrupper og have separate fejlstrømsafbrydere, siger Steen Søgaard.

Eltavlen skal være tilgængelig

I mange haller er eltavlen placeret i et teknik- eller depotrum, hvor den ikke er tilgængelig for besøgende. Men det er vigtigt, at hallens personale let kan komme til eltavlen, og det er ikke tilfældet alle steder, har tilsynene vist.

– Mange steder har vi konstateret, at teknikrummet og dermed også arealet foran eltavlen bliver brugt til oplagring af møbler og udstyr. Det gør, at eltavlen ikke er tilgængelig, som det er et krav, hvis der skal skiftes en sikring eller tavlen skal efterses eller vedligeholdes. Samtidig kan det give skader på eltavlen, hvis for eksempel en stabelstole bliver skubbet ind i den, siger Steen Søgaard.

Han understreger, at det er ejer og bruger af en elinstallation, der har ansvaret for, at den er lovlig og i orden.

Ejere bør tage ansvar

Mads Risgaard Knudsen, der er teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, mener, at tallene understreger, at ejerne af hallerne, som har ansvaret for hallernes installationer, skal blive bedre til jævnligt at få udført periodiske tilsyn med installationerne.

– I alle danske haller er der monteret utallige fejlstrømsafbrydere, og alle fagfolk er yderst opmærksomme på, at fejlstrømsafbrydere har begrænset holdbarhed, derfor er der behov for periodiske afprøvninger af disse. Derfor vil der måske være fornuft i, at Sikkerhedsstyrelsens eksisterende kontrolordning for forsamlingslokaler beregnet til flere end 150 personer, ændres til at ordningen også omfatter idrætshaller, der er beregnet til færre end 150 personer.