-
El
Hos EL:CON besluttede man for tre år siden, at man kun vil indgå uddannelsesaftaler, der dækker den fulde læretid. Det har både sikret en stabil strøm af nye medarbejdere og dygtigere ledere.
Billederne af den ene smilende færdiguddannede lærling efter den anden toner frem på den store skærm ved receptionen i EL:CONs hovedsæde i den vestlige del af Aarhus. Og i det hele taget spiller lærlingene en helt central rolle for den landsdækkende elinstallationsvirksomhed. Det blev understreget for tre år siden, da man i ledelsen traf et afgørende valg.
– Den 1. januar 2016 besluttede vi, at vi fremadrettet kun ville indgå uddannelsesaftaler for den fulde læretid. Det gjorde vi, fordi vi rigtig gerne vil de unge mennesker og vise dem tillid, fortæller Anne Sophie Flørnæss, der er HR-chef i EL:CON.
Hun understreger samtidig, at tilliden forpligter.
– Når vi på denne måde vælger at gå all-in på lærlingenes uddannelse, så forventer vi, at de gør det samme i forhold til os. Lærlingene er fremtiden for vores virksomhed, og jo dygtigere lærlinge, vi får ud i den anden ende, desto bedre kan vi sikre fremtidens arbejdskraft.
– Vi synes ikke, det er fair, at et ungt menneske, der er så modig at vælge en erhvervsuddannelse i en tid, hvor alle jo åbenbart skal på gymnasiet, også skal ud og forhandle en ny uddannelsesaftale på plads hvert halve eller hele år, siger hun.
Engagementet kommer først
Når de hvide varebiler fra EL:CON kører hele landet tyndt, er der da også stor sandsynlighed for, at der er en lærling med på turen. I øjeblikket har virksomheden i alt 104 lærlinge og et erklæret mål om, at de skal udgøre 20 procent af alle udførende ansatte.
– Det betyder også, at vi må sørge for at skabe et miljø, der sikrer, at vi får de lærlinge, vi har brug for. Med det mener jeg ikke, at der nødvendigvis skal være tale om de dygtigste lærlinge - men derimod om de mest engagerede. Vi plukker lærlinge fra alle hylder – kvinder, mænd, unge, voksne, EUX’ere og nogle, som måske har været lidt på kant med livet og har brug for en ny chance. De lange uddannelsesaftaler betyder så, at lærlingene får den nødvendige ro og overskud til at udvikle sig, siger Anne Sophie Flørnæss.
Læs også: TEKNIQ anbefaler lange uddannelsesaftaler
Strategien ser ud til at virke. Sidste år uddannede EL:CON 29 lærlinge. Af dem er hele 25 nu ansat i virksomheden.
– Men vi gør også meget for at integrere dem i virksomheden. Vi starter med at sammensætte en struktureret uddannelsesplan for hver enkelt lærling og inddrager dem i dagligdagen. Alle lærlinge får en såkaldt ”buddy”, som de kan gå til med stort og småt, og vi har rotationsordninger, der sikrer, at lærlingene kommer rundt i forskellige dele af virksomheden – både fagligt og geografisk, forklarer hun.
Skepsis vendt til bedre ledelse
Et af argumenterne for de korte uddannelsesaftaler har været, at de gør det muligt hurtigere at tage afsked med lærlinge, som ikke leverer det, de skal. Beslutningen om at lukke den kattelem i EL:CON blev da heller ikke udelukkende mødt med klapsalver tilbage i 2016.
– Det var vel sådan cirka 80/20, hvor 20 procent af lederne var mere eller mindre skeptiske. Nogle prøvede da også stadig at indgå kortsigtede aftaler, men når de så kom ind til mig, blev de lavet om, griner Anne Sophie Flørnæss.
Faktisk mener hun, at beslutningen om udelukkende at indgå lange uddannelsesaftaler har været med til at styrke de enkelte ledere.
– Netop fordi kattelemmen med de korte aftaler er blevet lukket, er vores ledere simpelthen blevet nødt til at blive bedre til både at rekruttere lærlinge og løse de problemer, der kan opstå.
– Hvis du som leder kommer og fortæller om en lærling, som måske falder lidt af på den, er mit svar, at så har du en ledelsesopgave, der skal løses. Jeg vil gerne hjælpe, men opgaven skal løses. Det er en opgave, vores ledere har taget til sig, og den har været med til at gøre dem endnu dygtigere – hvilket naturligvis også er en stor gevinst for virksomheden, konstaterer hun.
Ikke kun for de store
Med afdelinger i hele landet har EL:CON helt naturligt gode muligheder for at sammensætte varierede og individuelle uddannelsesforløb for deres lærlinge. Alligevel mener Anne Sophie Flørnæss ikke, at tanken om at droppe de korte uddannelsesaftaler er forbeholdt de store installationsvirksomheder.
– Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om størrelse, men mere om en grundlæggende holdning til det at uddanne lærlinge. Hvis man vil sikre sin virksomheds arbejdskraft fremadrettet, er det nødvendigt, at man tager opgaven med at uddanne lærlinge alvorligt, gør dem til en central del af virksomheden og skaber en attraktiv arbejdsplads, hvor lærlingene har lyst til at blive.
– Vi har også kombinationslærlinge sammen med andre virksomheder. Det kunne måske være en mulighed for mindre virksomheder, der ikke synes, de alene kan tilbyde lærlingene en fuld aftale, men som samtidig gerne vil sikre, at lærlingene får hele deres uddannelsesplan lagt fast lige fra starten, foreslår hun.